24. December - Home Stoned Home

De Syv Fordærvede Dværge var igen hjemme i Dommedagsdalen, i den lille lusede hytte, hvor de sad rundt om derers 11½ kantede bord og røg fed. Stemningen var temmelig trykket, da de seneste godt 24 dages strabasser havde været forgæves, de havde ikke set giraffen, men heller ikke verdensfyrsten.
Dumpet sad og glanede ud af vinduet på himmelens stjerne, og med et tændtes en hel ny stjerne med endnu større kraft, og Dumpet brød idiotiforbandelsen, og fik for første gang i sin 100 års torneroseligende imbicilsøvn, en form for klarsyn, den slags klarsyn man drømmer om DFere får en dag, og udbrød "Jamen kære dværgevenner i kreditforeningen, selv om vi er her, er fyrsten jo stadig født, og det er jo så for hulansen jul, og vi har joi gave sne i tøndevis!". De andre dværge lyste op som en phosphorfloreserende bonklump, og brød ud i sang og knæklapning. Plovmand fyrede den af ud af døren, ikke som Vellysten fyrede den af, men rigtigt fyrede den af, og havde på 5 minutter fældet havens flotteste hampplante og trukket den ind i stuen. De syv pyntede træet med lys af små jointgløder, guirlander af Rizlapapir, kræmmerhuse af tørrede svampe og Crystal Meth som lametta. Kort tid efter stod de og beundrede det smukke julehamp, men der manglede ligesom noget, Frille udbrød "En stjerne for syv dværge sytten gange 1", "Pis osse" udbrød Plovmand, sådan en har vi ikke, Vellysten udviste handlekraft og smed resulut bukserne, og hoppede op på træets top så han blev spiddet hårdt i analstjernen, og jublede "En stjerne er en stjerne, brun eller ej!", de andre klappede begejstrede, og tog hinandens hænder, mens det løb som på dope rundt om planten, mens de sang de nye julesange, gamle fandtes af gode grunde ikke:

"Højt fra hampens spidse top
Stinker Vellysts stjerne
Lad den Dumpets mine blot
Få en tjaldet kage
Løs nu selv den kryds og tværs
Vi er stinkende pervers
Dværge julen fejrer
Ikke som du plejer"

Efter diverse mere eller mindre indholdsgivende sange og psalter, du ved dem som harpen gir' klang, var der tid til forbrugsfest aka gaveregn.
Frille fik en linial og en guldpen, til sine understregninger i marginmarkeringer i Den Kedelige Lektie. Plovmand blev beriget med en kasse gammel lort, ikke som i termen skrammel, nej der var tale om ægte lort, som jo var hans hobby. Snavpot fik en lille rejsebon med indgravede initialer "SSS". Ohshit fik en ny gasflaske. Vellysten er højrehåndshanske med riller. Snorke fik et sovemiddel og Dumpet fik en ny rangle.
Således blev de alt andet lige en eller anden form for hjul hos De Syv Fordærvede Dværge i den lille lusede skedne hytte i Dommedagsdalen.

Forfatterkommenter:
Så er det slut, julen er kommet, også til dværgene, og julekalenderen er slut. Tak til de trofaste, såvel som de troløse læsere, tillad mig at ønske dig en glædelig og velsignet jul, og ihukom at julen ikke er en hvilken som helst fest, men en fest hvis omdrejningspunkt er Messias, og julen er begyndelsen på det ultimative kærlighedsbevis. Den kærlighed der taler er smuk, den der handler velsignet, men den kærlighed der ofrer alt, er ubeskrivelig, og julens budskab er at Gud ofrede alt for dig og mig. Glædelig JUL!

23. December - Betlehem

De Syv Fordærvede Dværge havde nået deres bestemmelsesmål, stedet hvor den spåede nye verdensfyrste skulle være født. De ildede mod nærmeste Hotel, og forespugte på om der var indlogeret en nyfødt fyrste, men der var ikke bonus, tværtimod var der proppet på hotellet med Klimamødedeltagere fra Cop15, som vurderede at deres succes i Kbh. måske kunne overføres på krisen mellem jøder og palæstinensere.

De syv skiftevis valfartede og sprintede rundt fra hotel, til motel, til herberg, med en iver ikke set siden Pilatus skuppede tre mekanikere til siden for at få greb om Swarfegadåsen, så han kunne få rene hænder, men ligelidt hjalp det, de var aldeles uden form for held.

De mødtes på byens tov og betragtede hinanden en smule rådvilde, da Frille fik en relativt lys ide, "Lad os konsulterer den Kedelige Lektie!", og således frembragte han af inderlommen sin pocketsize udgave og læste "Og se et en verdensfyrste skal fødes af en fattig ubemidlet jomfru" Vellysten afbrød ham "Jomfru, det ka' man da ikke!", Frille, som var lærd i lektien svarede "Så sandelig jo som der står, en jomfru, ubrugt, ren, uskyldig, ubesmittet, ellers ryger hele pointen!" Vellysten forstod ikke svaret men lod Frille læse videre. "Den fattige ubemidlede lavere socialklassejomfru, skal af mangel på andet give barnet ble på og lade det sove i en krybbe, af den slags køer og svin æder fra", AHA! udbrød Dumpet, og faldt udmattet i søvn over at være i stand til at ytre et meningsgivende ord. Snavpot tog over og sagde "jamen så må vi jo kulegrave enhver bedrift i miles omkreds, hver en sten vil blive vendt, så der ikke er noget skubbet ind under noget trægulv, eller gulvtæppe" Frille afbrød hans politisk inspirerede sproglige klicheshow med et "Kæft, og lad os komme i gang".
De syv fordærvede fes energisk rundt, som forsøgsrotter med strømførende kabler sat på testiklerne, og pludselig råbte Snavpot "Krybe i bøtten, over bag laden!" og alle styrtede de hen til laden. På et skildt stod der "Her åbner snart stor verdenspopulær seværdighed, Kristi fødselskirke!". De gik indenfor men fandt krybben og hele laden tom...
"Pis osse!" udbrød Frille, de var kommet for tidligt, og det er jo never ever fedt at komme for tidligt. Slukørede vendte de ryggen mod krybben og rådslog. "Ja... så kan vi vel lige så godt tage hjem, for er man ikke rettidig, er man utidig!". Og som sagt så gjort.

22. December - Ankomst til Jerusalem (ik' det ny, men det gamle, det ny kommer senere)

De kære Fordærvede Dværge fra Dommedagsdalen, var nået til det forjættede land, og vandrede nu mod Jerusalems stad, eller det vil sige, de var blevet en smule trætte i pudselankerne, og havde overfaldet en handelkaravane og stjålet deres trældyrs føl, for som der står skrevet i den Kedelige Lektie, "Og se de skal ridde mod den gyldne stad på 7 gange 7 gange tilgivne trælledyrs efterladenskaber alias avl." Op mod Jerusalem blev de mødt af en stor folkemængde, der uden egentlig at vide hvorfor, hyldede dem ved at skærer toppen af kaktusser og sprede dem på vejen, med det til følge at de kære trældyrsføl, også kendt som æsler, fik blodige hove og skryddede af smerte, for hvad er en julekalender uden en solid gang dyremishandling.
Ved indgangen til Jerusalem stødte de ind i en tolder der sad og opkrævede uhyrlige skatter, hvad enhver der opkræver skat jo gør, fordi al skat er uhyrlig og utilstedelig. Frille sagde til ham "tag alle pengene og guldet og følg OS!". Tolderen gjorde som så, og de red in i staden, hvor de stødte på Hbib Al Damanas, som var tourguide i den gyldne stad. "Skulle det være noget med en rundtur til de mest kendte seværdigheder?", den var dværgene med på, for at lege japansk turist er ikke nogen bad deal.
Den første seværdighed de besøgte var grædemuren, hvor der var fyldt med grædemænd og koner, som stod og pressede e-mails til Gud ind i en mur, og ventede på Kristi komme. Plovmand løb ind på pladsen og hev et par af tudefjæsne i krøllerne, så han kunne få noget at tude over. Frille irettesatte ham, og sagde at man ikke skulle forstyrer folk i deres vildfarelse.
Næste seværdighed, var den knap så kendte grinemur, hvor en ordentlig røvfuld Hare Krishna stod og grinede af en mur, mens de skrev vittigheder på et papir og pressede dem ind i muren. Snavpot fandt sympati for de lallende, harmonika og cymbelspillende hippier, indtil han opdagede at de mente det alvorligt og ikke ejede selvironi, endvidere erfarede han udfra en lille pamflet de uddelte, at de var fredelige ikke voldelige religiøst troende mennesker, som hellere ville dø end selv gribe til våben. Det gav Snavpot bogstavligt blod på tanden, og han foreslog de andre at man forsøgte at skabe grædemur nummer to, men igen greb Frille ind og afværgede et Hare Krishna blodbad, for som Frille sagde "Man slår jo ikke på nogen der ligner barberede gøltrolde!".
Sidste seværdighed på turen var Golgata, men guiden så ikke nogen pointe i at vise den frem, da den endnu blot var en stor knold uden historisk betydning.
De besluttede sig derfor, for at få en lille bid brød, et skud tobak og en røvfuld vin, det viste sig imidlertid at det ikke var til at opdrive alkohol i Jerusalem, der var kun brønde og kar med vand, hvor er der et mirakel når man mangler det.
De besluttede sig derfor til at få lidt kørselsvejledning til den bosættelse hvor man måtte antage at den nye verdensleder skulle fødes, og gik derfor ind på et turistkontor, og fik et kort med en udførlig rutebeskrivelse til den ulovlige bosættelse i Betlehem, samt strenge instrukser om ikke at synge og spille trompet hvis de kom i nærheden af Jericho.

21. December - På job i callcenteret

Turen på casino havde kostet det ligblege af AGF-fan, og derudover havde en små 20 dages rejse da også gjort sit markante indhug på de syv fordærvede dværges beholdning af øre og løsøre, så Frille foreslog at de ringede til Vikar-bureauet "DwarfPower - vikarus und rekrutterung" for lige at smide resultatet af en dags daglejerindsats ned i pungen.
DwarfPower kunne meddele at man lige stod og manglede 6 it-supporter og en piccoline, sidstnævnte opgave tilfaldt selvfølgelig Dumpet, for når man ikke kan stoppe sin egen bon, er ens it-kundskaber sandsynligvis begrænset til at trykke på on/off på en kaffemaskine, iøvrigt den opfindelse siden hjulet med størst værdi for menneskeheden.
De øvrige seks finurlige væsner, indfandt sig derfor hurtigt i it-callcenteret hos TDC-YouDontSee. Frille fik det første opkald fra en TV-kunde hvis 11 unger de sidste to timer havde skreget deres lunger ad led, i en sådan grad at flere af dem havde oplevet en egentlig fibersprængning i lungen, hvad de pågældende iøvrigt var døde af, men så sparer man jo de julegaver. Årsagen til den vilde skrål var at deres lille listige youseebox var brændt af, hvilket hang sammen med at en af lorteungerne havde ment at boxen lignede et vaffeljern, og derforhældt maskineriet med dej. Frille, der var ikke bare den vidende, men også den tålmodige type, bad moderen om at genstarte boxen, hvorefter han helt i callcenterbranchens ånd, smed røret på.
Ohshit fik en kunde igennem der ikke kunne komme på internettet, Ohshit bad hende genstarte hendes computer, hvortil kunden svarede "Genstarte hvad?", "Ja den computer du skal på nettet med!", kunden spurgte "Hvad er en combusta for en hat?" Ohshit rystede opgivende på hovedet brølede "Idiot!" ind i røret og smed på.
Plovmand fik en teenagedreng igennem, hvis browser vedblev at fryse hver gang han forsøgte at downloade filmen "Britney Spears getting some XXX", og han sad nu alene hjemme seksuelt frustreret med bukserne nede om knæene og en køkkenrulle indenfor rækkevidde. Plovmand forstod til fulde hans frustration, og hooked den uforløste teenager op på en peer-to-peer løsning og overførte videoen fra Vellystens USB, hvor al celebporn i hele verden var samlet.
Vellysten tog ikke telefonen, for når man nu endelig havde fingrene i internetforbindelse, var det på tide at få opdateret sine porncasts.
Snavpot havde taget sig en lur, men var nu igen på telefonen, og første opkald var fra hans mor som ikke kunne forstå at hun ikke kunne varme sin crossiant i USB-stikket, for alt der tenderede at ligne en skærm, var i hendes verden en microovn. Snavpot forsøgte tålmodigt at forklarer hans maskinstormer af en mor, at der fantes mange forskellige elektriske apparater, microovne, blendere, dildoer og computere, og det havde hver deres funktion, hans moder replicerede kvikt, hendes alder taget i betragtning "Hvad er en dildo, og kan man varme sin crossiant med sådan en?" Snavpot knaldede sig selv hårdt i hovedet med tastaturet, og forsøgte at kvæle sig selv i ledningen til headsættet, af bare indre rødmen og ærgelse over at brugt lige præcis dildo som et indskudt ord i en sætning, for det er en af de ord mennesker naturligt hæfter sig ved, da det af en eller anden grund er behæftet med en iboende konnotation der bare råber til himlen om nærmere udlægning. Tænk bare hvis H.C. Andersen havde skrevet den lille pige med dildoerne og ikke svovlstikkerne, så ville han være lige så kendt som Harry Potter. Men til sagen, Snavpot forsøgte stammende at forklarer moderen hvorledes en dildo var et internationalt anerkendt produkt til brug for ensomme kvinder, og kvinder med ringe udstyrede mænd, hans mor forstod ikke en bjælde, men ytrede at hun ville få fat i en og se om den kunne gøre noget for hendes crossiant. Da Snvapot var færdig med at kaste op af væmmelse i en nærtstående skraldespand, tog han en rygepause.
Frille var godt i gang med inbound opkald nr. 234, kaldsstatistikken var god, servicen lav, men så fik Frille pludseligt kunden fra helvedet, en tidligere ansat der selv kunne alle svarene, men alligevel ikke kunne få det til at virke. Inden Frille fik indførte så meget som det yderst ydre en et enstavelsesord, var han igang "Du kan godt spare dig både at forsøge genstart og smide på, og jeg HAR noteret dit navn, hvis du gør!", Frille reddede sig dog, da han kom i tanke om at han jo bare var løsvikar, og kylede demontrativt røret på, medens han råbte "Og navnet var FRILLE!".

20. December - De syv fordærvede dværge på indiansk casino.

Når man er ude at rejse, skal man selvsagt nyde lidt adspredelse undervejs, samt dyrke det lokalkulinariske, også selv om man skulle ende med at besøge England, for nok er dværgene stinkende anglofile, men termen britisk gastronomi findes ganske enkelt ikke. Nuvel findes der engelske kokke med succes, men det er fordi de ikke tilvirker engelsk føde.

Men lad nu det ligge, de syv trængte som sagt forfærdeligt til lidt adspredelse, og som det ofte går i skønlitteraturens verden, hvor uskøn den end måtte være i nærværende tilfælde, så dukkede der straks et indiansk reservatcasino op i disen, og needless to say, skreg dværgene Ugh og alt på sort, og fes himmelfise henrykte mod indgangen med pungen stående åben og dollartegn i øjnene.

I døren mødte de sjovt nok en dørmand, for det virker mærkeligt at have dørmænd i køkkenet og vice versa, Han tog bestik af den lille forhutlede skare, og vurderede dem til at være ekcentriske rigmænd, qua de lignede lort, og ikke på Erik og Anni måden, hvorfor de straks blev ekskorteret til en vip-suite med egen groupies, og ja jeg mener groupies, for man bliver jo lidt helt af at lukke en klimadeal.

Efter at have frisket sig lidt op, hvilket i dværgenes verden var lig med gennemrygning af et par kilo tullergøjserurt, røg de ned på gulvet, som i casionet, og fordelte sig efter lyst. Ohshit var mand for en tur ved rouletten, hvor han vekslede 1153 vejgaard dollar til glasperler, man er vel på indianercasino, og satte hele lortet på sort. Kuglen spandt, rouletten roterede, og ud kom rød. Ohshit kiggede lidt på alle de dejlige glaskugler som de rullede ned i casinoets bankbeholdning, trak på skulderne og gik i baren for at finde sig en glædepigedværg, for hvordan skal man ellers trøste sig når man har forvaltet sine talenter lige så dumt som Dumpet. Apropos Dumpet, så havde Frille taget ham på slæb, som makker ved pokerbordet, for hvordan kan man tage en mand i at bluffe som ikke ved om han har gode eller dårlige kort. Frille instruerede Dumpet i, at uanset hvad han fik af kort, skulle han altid byde det dobbelte af hvad der var i puljen, og så kunne Frille hver gang han havde gode kort byde med og få flere andre med forhåbentlig, og dermed kører puljerne op.

Plovmand og Snavpot var tilhængerer af de enarmede tyvknægte, eller som det hedder i dwarflingo, lavbenede enarmede tyvknægte. De var på jagt efter den store jackpot, hvilket krævede at man fik 3 ens cannabisplanter. De havde lagt en strategi der gik på at ryge en automat så skæv at den kun tænkte på tjald, og derfor automatisk ville fokuserer på cannabisplantes velkendte symbol, når der blev trukket i stangen. Men Plovmand havde ved en fejl fået stoppet nogle tørrede svampe i bonfjæset, og da Plovmand trak i stangen begyndte automateriet i stedet for at sende tromlerne rundt, at spille "Lucy in the sky with Diamonds", mens den af sit indbyggede display alene sendte psykedeliske farver og i den hele taget var ret så meget kalejdoskop agtig. Plovmand og Snavpot stod som en pind i en lort, med en alt andet end uskyldigt smil på læberne. Plovmand hev sin lille gramvægt frem og lagde fluks ordet "trip" op på vægten og smed termen "Money" på den anden, og dværgenes forskellige vægte svinger altid til dværgenes fordel, og ja, trip bonnede om jeg så må sige ud, hvor på de to råguffede alle svampene. Efter en 3-4 minutter blev de grebet af et mega trip, og i et stort verdensomspændende kalejdoskop, steg en enkel ned fra det høje og forkyndte "Ære være jer små fede ynglinge, og fred til dem indenfor 10-11 meters rækkevidde, se jeg forkynder jer en stor sandhed, sandheden at i skal gi' fed til hele folket!" Snavpot afbrød ham med "Skal vi give den fede til hele folket??? Det magter jeg da nul!", Englen tog igen til orde "Nej min lave ven af hytten, ikke DEN fede, men EN fed!". Englen fortog sig langsomt med svampevirkningen, og til sidst var englen blot et minde. Plovmand og Snavpot så på hinanden "Fed til hele folket?" sagde Plovmand, "PIS!" udbrød Snavpot "Jeg hader at dele!".

19. December - De 7s udgave af de 10, hvoraf kun fem havde olie??? WHAT?

Det var en råkold morgen, tidligere end tidligt, det vil sige at lige lovligt frække unge mennesker stadig ikke er gået i seng, men de syv fordærvede dværge fra dommedalsdalen, var allerede på vej, de havde vandret et par mil, da Frille forslog en rygepause, så alle dværgene slukkede deres respektive rygeapparater der vanen tro var proppet med hyggehø.
De syv slog deres medbragte campingbord op, og begyndte at rense piber, mens de snakkede om den rejse de var på, evaluerede, roste hverandre, og i det hele taget opførte sig som høns med strikketøj og snakketøj i frit flor. Ohshit var i sit es, mest fordi han havde gemt knægte og dronninger oppe i ærmet, og slog tøhøer som en "far" i De Unge Mødre slår benene op på bordet. Plovmand trillede også med ærten, altså ikke som man normal vist tænker om den sætning, men trillede rent faktisk rundt på campingbordet med en ært. Dumpet, der som altid aldrig havde læst på den kedelige lektie, var efterhånden kommet så langt i sin indre erkendelse af egen idioti, at han foreslog om ikke Frille ville læse en andagt fra Den Kedelige Lektie. Frille der aldrig var sen, og heller ikke til den slags opfordringer, fremdrog det lasede bind af Den Kedelige Lektie og bladrede ivrigt frem til Book of Travelling Andagts, kapitel 2 og læste "Mon nogen virkelig har sagt at du skal holde op med at ryge?" og således læste Frille side op og side ned om den originale menneskets og dværges synd og fordærv, at sige "Min nogen VIRKELIG har sagt!".
Selv om Den Kedelige Lektie i alt var rettesnor og grundlag for de små fordærvedes eksistens, faldt den ene efter den anden dog i søvn, og da ingen af dem aktuelt havde stoppet fornøjestrå i piberne, blev de taget noget så grusomt på sengen, hvad der ikke altid er rart med mindre man er Simon Spies, og allt blev de fordømt til evigt rygestop, eller noget i den retning,

18. December - De Syv Fordærvede til klimatopmøde.

Hvor de fleste stasledere har svinet atmospheren til med flybrændstof for at nå til klimatopmødet Cup15, ikke at forveksle med den årlige fodboldcup i Hjørring, havde de syv fordærvede vandret hele vejen, men tog dog stadig landingsbanen i Kastrup, da de som altid var flyvende på deres helt egen måde.
De syv blev modtaget af departmentschef i Ministreriet for underhøje udenlandsk anliggende (MF2UA) Bjørn Brunst Gidselmager, der kastede sig næsegrus i asfalten med ordene "Jeg overgir' mig!" Frille tog fat om den udsultede embedsmandshånd, og sagde "Rejs dig min søn, du er blandt fjender!", for det er kendt at de syv fordærvede hader alle bureaukrater og al bureaukrati.
Den lille lede flok vraltede i trup mod Bællecenteret mens de sang deres juleklimasang:

"Klima i klokker
Ja klima hver da i december
112 orginokker
Er samlet og venter"

Ved ankomsten til Bællecenteret blev de mødt af en ordentlig røvfuld aktivistiske kommunistiske aktivister, der spærrede dem vejen, de ordnede de dog hurtigt ved at uddele skunk, som de påstod var CO2 neutral, og da aktivisterne havde røget sig 420 grader rundt på gulvet, var de til at skræve over selv for en dværg. Indenfor i centeret bemægtigede de sig hurtigt talerstolen, og lod en kompropisforslag, i form af e ultimatum, falde fra himlen, selv om kinøjserne protesterede. Forslaget dalede blidt som julesne fra salens top, og landede i armene på hvor tids nye Messias, vi skal jo have en nu da MJ er død, nemmmerligsen Osama, som tog imod med kyshånd. Og julefeden sænkede sig, da de 112 verdenledere fyrede op i en klimafed, så en hul ozonlaget blev uigenkaldeligt fastbrændt over Kbh. nu med tilnavnet Solens stad.

17. December - Maskaren på Morten M. Finn N og Jes D.

Hvis der er noget som de syv fordærvede dværge afskyr, næst efter tomme tobakspunge, er det Morten M. Finn N og Jes D. Morten M. fordi han er en dum, indskrænket nævenyttig snæversynet nazikopi, Finn N. fordi han ikke har, aldrig har været og aldrig vil blive sjov, og hvis han nogensinde har sagt noget sjovt, har han hugget det fra et amerikansk eller engelsk TV-program. Jes D. hades bare.

Efter at have forladt Lesbianstekistan ankom de til The Realms of Uik (hvilket betyder søjlerne for Ugly Idiot Kendisser), det første de mødte var en byste af Casper C. og et Jorn maleri af Puk Elgaard, halv satyr, halv fe. Længere inde i søjlegangen stødte de på et gruppebillede af alle der nogensinde har eller vil vinde X-faktor, Talent, Stjerne for en aften eller scenen er din.

Søjlegangen åbnede op til et lille podie, hvorpå der stod en kiste af glas, Snavpot fes op på podiet for at se hvem der lå og hyggede sig, og det var ingen ringere end Mr. MJ sammen med 1132 fostre af de børn alverdens kvinder gennem tiderne har hævdet han var far til. øjlegangen sluttede med en mindevæg for Bubber, som i denne lille eventyrsjulekalender er død og borte.

Søjlegangen var slut, og de befandt sig nu i en twilightzone mellem realms og Uik og det rigtige Kendisland, i tåen kunne de svagt ane et underligt væsen der vandrede frem og tilbage i strækmarch med armen hævet, medens de messede "Frisk prut over hele vort land, Frisk prut over hele vort land", de syv spidsede ører, for det mindede dem om et eller andet. Frille slog fluks op i Den Kedelige Lektie, i bogen Hadets Højsang, og læste fra kapitel 3 vers 11-15 "Og se et blegt arisk arrigt væsen, med armen strakt, i disen de fordærvede skue, følg mit bud og dræb for at dræbe!", og selv om dværgene ikke kendte termen Jihad, besluttede de sig alligevel for at gå bersærk på Morten M. som det var Den Kedelige Lektie taler om. Ohshit drønede afsted som en kongeørn på nitrogen, mens han brølede "Jeg har en kugle med dit navn på!" en sætning han havde hugget fra en århusiansk aftenskoledreng der forsøgte sig indenfor Hiphop, hvad han jo så ikke fik succes med. Ohshit kastede sig frem mens han hævede sin økse, og i et hug, splittede han Morten M. i to lige store dele, den ene mørk den anden sort, total Lundinstyle, og ud af skallen på kræset løb en lille hun med svinetud og skiftevis øffede og gøede, men da svinehunde typisk er sejlivet men ikke særligt store, gør den jo værre end den bider. Snavpot slog sig i klunkerne af grin,hvad der ikke lige var meningen, men det kan jo ske for de fleste at man rammer forbi lårene, han rullede om på jorden i stor smerte, mens de andre dværge klukkede af grin, for nok blir' man klog af skade, men tilskuerne får oftere en på smilebåndet end de lærer noget af andres ulykke.

De syv fordærvede vandrede vidre, da Snavpot havde fået limet sine ynglebolde sammen med 2-komponent epoxy, og nok en gang anede de i disen et suspekt udseende væsen. The creature stod med en basguitar, som han øjensynligt ikke kunne spille på, mens han underholdt en hel flok gamle mennesker med vittigheder der ikke var sjove, ej heller unikke endsige originale, men publikum klappede begejstret takket være der permanente tilstand af prædemens. Dumpet der aldrig havde læst på lektie spugte med kat i munden, hvem det var, Frille sagde "ikke snakke med kat i munden!", derpå slog Frille endnu en gang op i Den Kedelige Lektie, der kunne forkynde at der var tale om den en gang så platte, men nu endnu mindre morsomme Finn N.

Det var Plovmands tur til at udgyde blod, men i modsætning til Ohshit gik han mere sophistikeret til værks, han overfaldt Finn N. bagfra og bandt ham som et svin, hvorpå han proppede hans hals fuld af brugte busklippekort mens han skreg "Sig JADAK min BITCH, sig JDAK min Bitch, sig JADAK BITCH!!!" indtil asenet var kvalt i sin egen joke, for som Plovmand sagde da han tørrede sved, galde slim og blod af hænderne, at det allerede skulle være stoppet den gang.

Endnu en gang, og ja det er 3 gang, for sådan er julekalendre og æventyr nu en gang, så de i disen en skallet yngling, som de alle kendte fra TV som Jes D. og her var ingen pardon eller fordeling, det for frem som i et kor, og hakkede lys på ham med rustne teskeer fra et nedlagt forsmalingshus, Jes D. hylede som den arrogante hund han er, men lige lidt hjalp det, de syv gravede i ham, som fede bumsede singlepiger graver i Hagendass efter endnu en mislykket diskoteksaften, hvor de endnu en gang gik alene deprimerede hjem mens de drømte om at Robbie W. kom forbi og løftede dem ud af deres misery. Inden længe var Jes D. skrællet af til benet, de havde dog levnet hans grimme knold til sidst, så hans hjernebark registrerede maksimalt af smerten. De lod hoved og skelet ligge til fuglene og ådselsæderne at fornæje sig med.

16. December - De syv redder Lesbianstekistan

Sneen dalede tyst, ond og kold ned over de syv fordærvede, da de passerede bjergpasset til ingenmandsland, tidligere kendt som Lesbianstekistan, Vellysten havde læst om dette land i de gamle analer, og krydsrefereret denne viden med Den Kedelige Lektie, og det var med en vis forventning i sindet og andensteds, at han passerede passet som første mand.
Det første der mødte de 7 var en vajsidekiosk, det frie markeds ækvivalens til en vejsidebombe, hvor man kunne købe alt i Caps, skovmandsskjorter og armyboots til kvinder. De syv dværge der aldrig havde set en skovmandsskjorte før, undrede sig såre over den yderst mærkværdige konstruktion og absurde farve og mønstervalg.
Dværgene trængte længere ind, og mødte snart den første myndighedsperson, en bøs 2 meter høj skovfoged med overskæg, og bakkenbarder, både foran og bag ørene. "Holdt min små dværge!", "Hvad bringer jer hid i Lesbianstekitian!". Ohshit der havde røg i røene spurgte Frille "Hva' siger damen?", skovfoged gentog efter en mindre omformulering "hvad er årsagen til at i betræder Lesbianstekistans martrikel?". Frille svarede "Vi er blot på gennemrejse, med det formål at møde en nyfødt fyrste i øst, eller vest eller hva' det nu var". Skovfogedinde grundede over dette, men besluttede sig for at tage dem med til Lesbianstekistans leder, for at få en vurdering af situationen.
De syv fordærvede dværge trådte frem for Lesbianstekistans ubestridte hersker og leder Ulla Edna Mortensen, og fremlagde deres ærinde, Ulla tænkte så det knagede i alle led og fuger, og efter et par sekunder responderede hun med "Jeres ærinde er godkendt, men for hvor ulejlighed, må vi kræve et vederlag. Det forholder sig så at vi Lesbianstekianere er en uddødende race, således er vi ikke i stand til at reproducerer os selv, men ligesom i et afsnit af Star Teck, vil vi bede jer deponerer en lille uskyldig del af jeres arvemasse, således at vi kan blive frugtsommelige igen, og overleve som race!". Vellysten var selvfølgelig dværg for at gøre noget ved sagen, men Frille krævede nu alligevel et samråd inden man skred til nogen form for handling, og få så den hånd op af lommen Vellysten!
Efter en rådslagning af den klassiske fordærvede dværge slags, det vil sige at man rent faktisk slog hinanden med slag, bestemte man sig for at udpege Vellysten som donor, da han havde lysten, evnen og viljen til at gennemfører projektet. Lesbianstekistanerne havde gennem 100 år ventet på denne chance, og havde i mellemtiden bygget en Storm P. agtig malkekonstruktion drevet af 2 nuklearturbiner som man havde købt brugt af Iran.
Vellysten blev hooket op til maskineriet, og nationens leder trykkede på knappen, og turbinerne begyndte langsomt, hostende at roterer. Efter et par timers opvarming, var turbinerne på fuld kraft, og måleappparaturet viste fuldt tryk på sugeaggragatet. Skovfogeden på de 2 meter trykkede sugespeederen i bund, og Vellysten blev rykket frem i stolen, som ved en katastrofeopbremsning i snevejr på sommerdæk. Maskineriet sugede som 7 dværge på dagens første bon, og inden længe hev Vellysten apparetet af og stak 5 smøger i flaben på en gang.
Efter rygeren, hev Lesbianstekistan Vellysten med ud på paladsets balkon, og hilste på den massive pøbel der hyldede deres races frelser, medens de marcherede forbi i matchende skovmandsskjorter.

15. December - Smølf vs. Dværg (julekalenderens ækvivalens til Alien vs. Predator)

Dværgene gik langsomt afsted i deres egne tanker, der i dagens anledning kredsede om målet for deres odyssé, da de i vejkanten blev vinket ind til siden af en suspekt udseende mandsperson. Han introducerede sig som Gargamel og bad dem hilse pænt på hans ondsindede sataniske sidekick af et skodvæsen, katten Azrael. "Hvad bringer 7 så fordærvede dværge hid?", Frille tog ordet og svarede "Plovmand fik spule røven, og den kedelige lektie foreskriver et eller andet i retning af at det skulle betyde et nyt herredømmeoverhoved er født!", Gargamel så desorienteret ud, han var som troldmand af den opfattelse at hvis nogen skulle have herredømme, skulle det være ham, men desorientering til side, kastede han sig ud i en længere samtale med Frille om betydningen af fænomener inkluderende fæces, fækalier og helt ordinær tyndskid. Efter en længere akademisk udredning to nørder imellem, fremsatte Gargamel sin egentlige årsag tilat han havde stoppet den lille delegation. "I er fordærvede, og så er jeg, og vi forhutlede fordærvede syge væsener må stå samme, jeg tænker i måske kunne hjælpe mig med et lille problem?". Frille der lod sig besnære af Gargamels tale, var ikke sen til at gå ind på udfordringen og slå til, eller hvordan det nu burde skrives på flydende dansk. "Men hvad består problemet i, Hr. Gargamel?". Gargamel så skummel ud "Bag disse høje huserer et lille blå, fesent folkefærd kaldet Smølfer, som er så fucking nævenyttige, at det får spejdere, DFere og selvfede royale til at ligne discountkopier, tillæg der et sygeligt svineheld, som er eneste årsag til at jeg og Azrael ikke endnui har elimineret dem fra dalens overflade. Ohshit, der tiltider var en anelse krigerisk, for frem fra rækkerne og brølede "Lad komme små blå fesne væsner, hvad komme vil, og jeg skal personligt ommøblerer der ynkelige kroppe til levende rygeagregater!". Frille opfordrede til lige at tage den med ro et øjeblik, men var ellers stort set enig i Ohshits tilgang, og efter en kort huddle, marcherede de 7 afsted over højene i strækmarch, som en nynazist i livgarden.

Da de syv fordærvede rundede den sidste høj, mødte der dem et syn som fik rygerlungerne hos de fleste til at løbe i vand, for her var hallucinationer af den fede slags, en masse blå væsener, en enkelt rød, og alle boede de i huse af svampe, Frille blæste morbidt voldsomt i dommedalsbasunen, og de 7 fordærvede styrtede frem med hævede joints.

Den første smølf de mødte, Dydigsmølf, en farisær af en tegneseriefigur, der ikke kendte til last, snyd, fedt eller løgn, blev mejet noget så grundigt i jorden af snorke, som klaskede ham ned med sin pude, som han i dagens anledning havde udstoppet med 11 hestesko, en fortovsflise og en dukkelise. Ohshit løb derpå Gammelsmølf over ende, hvad der vel næppe kan kaldes en bedrift, at nakke gamle gangsbesværede efterlønsnasserøve er mere et udtryk for samfundssind og økonomisk fornuft, end egentlig heltemod.

De syv fordærvede dværge, mødte nu det første reelle forsøg på modstand, fra Hidsigsmølf der hidsede sig op, Snavpot fes ham i hovedet, og bad ham derpå tage noget beroligende, men inden prutten havde lagt sig og Hidsigsmølf havde forstået situationen, åbnede Snavpot gabte på ham og kvalte ham med asken fra en kæmpe jordfed de havde røget til mrogenmad.

Bagesmølf kom forbavset ud af sin svamp af en hytte med et fad boller i hånden, Dumpet, der var vågnet til dåd, proppede alle bollerne ned i halsen på ham, og knaldede ham derefter med kanten af bradepanden lige i tissefættervedhænget, så eftertrykkeligt, at de delte sig fra 2 i 4, og Bagesmølf var både bogstavlig talt og i overført betydning ukampdygtig.

De øvrige smølfer løb alt hvad der lodne små blå ben kunne, og gemte sig bag lås, slå og en stor ståldør i Bondesmølfs lade.

De syv fordærvede omringede laden, og Vellysten foreslog at de skulle ryge dem ud, og hvis der er noget de syv dværge kan, er det at ryge, så forslaget blev end og særdeles vel modtaget. Plovmand satte en kæmpe klump fast på den ene side af ladens væg, medens de øvrige syv borede et hul i den modsatte væk, hvori de monterede en støvslugerslange. Plovmand satte ild til gløden, og Frille, Ohshit og Vellysten sugede på en gang det bedste de havde lært, og inden længe, flød røgen ud som sceneudsmykning til en metalkoncert i 80erne, og ikke blot Vellysten, men alle dværge, blev vellystene derved, for en smølfebon har en skøn bismag af svamp. Efter at klumpen var røget færdig, var ladens indhold af klamme blå smølfer og en overvægtig afdanket Johnny Reimar, så skæøve, at Ohshit, hvis fødselsdag det iøvrigt var, uden de store problemer, kunne ondulerer dem en for en med en stram guitarstreng.

De Syv havde endt deres blodrus, og vandrede op over højen og forbi Gargamel, og Frille sagde henkastet "Kan ikke forstå hvad problemet var, men kan du ikke sætte den rotte af klam ådselsæder af en kat, til at rydde lidt op". Gargamel stod med åben mund, bukser (han skulle jo lave et eller andet i det her afsnit, mjedens de andre slåssede) og polypper, mens de syv forsvandt i horisonten, syngende "We are poor lonesome dwarfs".

14. December - Besøg af røvfeen...

Vi forlader for en kort bemærkning, her "kort bemærkning" defineret som værende et afsnit af en julekalender. Årsagen er at vi da lige skal følge lidt med i hvordan det går den sagnomspundne terrorist Alarma, når han nu har været så omtalt, synes det uheldigt bare at smide ham lige så hurtigt ud af julekalenderen og ind i glemslen, som han kom ind i julekalenderen. Og så var hans indtog måske ikke pisse flaterende, og det er ikke værdigt for en mand der har formået at undergrave hele den vestlige verdens retssamfund.

Alarma lå bagbundet som en hund i en lille trang, mørk, fugtig, kvalm, ulækker hospitalssuite, og ja, han var i koma, defineret som totalt veggie. Men selv om terrorister ligger i koma, kan de godt have mærkelige drømme, og endda vågne igen.

Alarma blev i sit formørkede sind hjemsøgt af spørgsmålet, hvem krims krams i bulderdåsen er Benjamin? Hvilket vel er et reelt problem når man kommer fra Afskyligstan og aldrig har hørt om Nørrebro. Men hvor spørgsmålet om hvem Benjamin var kan synes trivielt, var besøget af Røvfeen en ganske anden og mere spektakulær oplevelse.


Røvfeen kommer når man første gang har haft et dværgehoved skruet solidt op i anus, og når man vågner har man græs på knæene, bidemærker i hovedpuden, og ligesom tandfeen efterlader penge for tanden unden ens pude, sørger røvfeen for at man vågner med en krøllet 50erne i hånden, også kendt som en vejgaarddollar.

Alarma, der som sagt havde haft en dværg halvt indenbords, så i et brunligt lys Røvfeen stige ned fra bjerget og forkyndte "Fred med eder og forbandelser, se en dværg har dig ramt, en smerte er dig givet, dit røvhul udspilet, en 50er snart dig givet!". Alarma vågnede bræt af sit koma, på græsindsmurte knæe, med hovedet vendt mod Mekka, og med 2 krøllede 20ere (det er en ældre julekalender) i hånden, han løftede hovedet og råbte "HEY!!! Røvfe!, hva' er den af, skulle jeg ikke have en 50er?", fra det høje lød en fesen røst "Rolig mit barn, der er jo både moms, oms, afgift og skat!".

Alarma stod ud af sin hospitalsseng og listede hen til døren, udenfor stod en dansk hjemmeværnsmand med dunk og hele pivtøjet og sov som et spædbarn. Alarma listede forbi og ud af hospitalet og satte straks kursen mod øst, han passerede en lille kiosk hvor han svagt kunne hører en præsident brøle Mission Complete i en radiotransmission.

13. December - Missions complete, the capture of Alarma

Efter brokrydsningen, bevægede de syv dværge sig ind i landet Afskyligstan, hvilket kunne være svært at vide da grænseposten var af den ubemandede slags, hvor man kunne smide en kuvert i en postkasse, i tilfælde af man skulle fortolde noget. Det gav dog de syv en del hovedbrud, for der var ikke nogen rubrik for euforiserende stoffer, så Plovmand tegnede på bagsiden en række extra rubrikker for Skunk, Skank, Marocco, Sort Nepal, magic mushrooms og en hel stribe øvrige enhancements af den kemiske øko slags, for fordærvede dværges brandstof er ikke af den menneskeligt kendte acceptable.
Medens Plovmand gjorde sig klog på told og skatteregler, tog Frille og Snavpot et nærmere syn på den lille turistbrochure som man kunne tage i en lille æske. Afskyligstan - for krop, sjæl og skydegale, stod der skrevet med gotiske bogstaver. Frille læste "Velkommen til Afskyligstan, et land mellem højre bjerge af sten, på en bund af uvejsom farbarhed, et ufremkommeligt landskab, hvor Rabalibanere, klanledere, vejsidebomber, Al Meida og superterroristen Alarma lurer. Snavpot syntes det lød hyggeligt, og opfordrede alle til at skynde sig afsted ind i det forjættede land der flød med vold, mord og modbydelighed, og som anbefalet, så gjort.
De syv fordærvede vandrede lystigt afsted, men inden længe blev idyllen optrappet, da der fra bagereste geled lød et øresønderivende drøn, af den slags rigtige mænd og drenge drømmer om at lave nytårsaften, Dumpet, der som altid udgjorde bagtroppen fløj højt op i luften og landede en små ca. 831,5 meter fra vejen, regnet fra midterstiben af vejen, cirka altså. De øvrige seks ilede afsted for at grine af Dumpet, men da det ankom til nedfaldsstedet, mødte den et yderst, både ydmygende, men også herregrineren scenarie, en langskægget turbanbefængt kjortel indhyldet type, sad på hug, og havde antageligt været ved at skide, men ud af hans udspilede røvkrans hang resterne af Dumpets krop, medens hans ynkelige fjæs, nærmest var skruet op til tyndtarmen på hvad der viste sig at være den meget eftertragtede Al Medida terrorist leder og formand, Alarma. Alarma brølede vellystent, mens han så sit liv passerer dejavu forbi sig, for han var aldrig blevet dwarfbukket før. Frille genkendte straks den eftertragtede verdenskendte terrorist, som var blevet kendt for med en flyvemaskine at tømme toilettet ned i en stor verdenspræsident svømmepøl, og bad Ohshit om reb, hvad han altid havde på sig, for et bad trip giver nogen gange visse selvmordsideer. Frille, der sjovt nok var gammel spejder, anede ikke en dart om hvordan man bruger et reb, men han konsulterede den Kedelige Lektie i bogen "Knuder og andet godt fra havet" og læste. "Tag enden som mod dig vender, og grib om den i strømmens retning med tommel og tommel finger (red: Dværge har to på hver hånd), slyng den løse ende om offerets ben til blodomløbet stopper, læg arme og ben over kryds på hans ryg, og afslut med ind i offerets øre at råbe "Ka' du huske Benjamin?"". Som sagt så gjort, og inden længe lå Alarma lam og i koma på et nærliggende hospital mens statsigleren (også kendt som statsadvokaturet) undersøgte Frille for brug af unødvendig, men underholdende vold.

12. December - Pause med inkluderet kæmpekyl!

De syv fordærvede dværge fra dommedagsdalen hvilede deres små fede ben under et stort valnøddetræ, det forholdt sig nemlig så at vejen mod mødet med den nyborne forventelige verdenstyran, var faldet dem en smule lang, for nok er dværge undervurderet styrkemæssigt af de fleste, men det gør dem jo ikke nødvendigvis til fremragende vandringsmænd, og da langt de fleste led af hashforudsaget KOL, skulle der pauser til. Dværge af den fordærvede art holder dog ikke pauser som de fleste af os kender det, de ryger derimod tjald i store mængder, skændes og ja, så spiller de det røvgamle dværge spil, Kæmpekyl. Frille havde fået samlet en ordentlig stak Goliather og fitnesssteroidetosser sammen, og linet dem op efter intelligens, hvilket vil sige at de stod i en stor roddet klump, for det er et velkendt faktum at for hver kilo jern du løfter, mister du en del af din IQ.

Første deltager var Snavpot, der udvalgte sig en af steroidefjolserne, nærmere bestemt en, for en kæmpe, lavbenet bastard af en selvværds- og selvtillidsmangelklassen. Snavpot tog tillød, eller hvad man nu skal kalde hans arme flugt på de små lave ben med tydlig overvægt henover sletten, og kylede kæmpen gennem tågerne, eller det vil sige, det troede han, for kæmpen landede foran og navnligt på hans fødder, hvilket alene afstedkom en notoring for fejlkyl. De øvrige Dværge knækkede skyndsomst og grumst og håneligt, dog ikke længe, for nu var det Tumpets tur.

De dybt debile døgenigt af en dummeriksdværg Tumper, samlede en Old School Golitah kylemodel op, og satte sit tilløb igang, men inden han var nået mere en cirka 13 dværgefødder ud af startbanen, formåede hans ikke særligt koordinerede knæ, at smadre skalderne sammen med en sådan kraft at de gensidigt sendte den modsatterettede hæfte i skred, og Tumpet gik ufrivilligt i spagat med en 213 kil tung Goliath over sig i strakte arme, eller hvad det lige er man kan kalde når en dværge rækmker hænderne i vejret. Plovmand slog et stort grin op "For stirtsen, det er mig en gåde at du overhovedet er i stand til at trække vejret selv, uden at have en tambormajor til at slå takten!".

Plovmand skubbede Tumpet væk fra banen, hev en kæmpe op i strakt arm, og kylede utysket fra stående position ud på 345 meter, med gigantens hoved forrest, således at det borede sig godt 30 centimeter ned i jorden. De øvrige dværge klappede anerkendende.

Et par af dværgene var ikke i stand til at deltage i pausens festligheder, ikke på grund af skader, mere på grund af deres durginfected tilstand, de ville ganske enkelte ikke være i stand til at kende dværg, fra kæmpe fra elefant fra mus og mænd, så sidste mand var Frille.

Det intelligente islæt i flokken, havde varmet op som Den Kedelig Lektie foreskriver, for den skriver faktisk side op og side ned om kæmpekyl, hvis man ellers kigger efter. Frille tog et stasgodkendt greb om kallorius, og svang kæmpen rutineret henover den ene skulder, således at han indtog en teknisk perfekt start position, og satte af som en kuglepens blækpatron fra en fjeder, og kylede kæmpen elegant langs jorden, der står nemlig ingen steder skrevet at kæmpekyl afgøres udfra nedslaget, så det kan vel også handle om endelig hvile position for kæmpen. Frille kylede kæmpe slog smut henover steppen, og landede på 840. Alle klappede begejstret, for det gør man jo når smartnes trumfer thoughness, eller det vil sige, det gjorde man en gang.

11. December - Den kønsforvirrede androgyne brovægtertrold

Når man først har taget en beslutning, er der ingen grund til at trække eksekveringen i langdrag, med mindre beslutningen selvfølgelig er upopulær eller åndsvag, men da de 7 fordærvede dværge ikke var deltagere i en popularitetskonkurrence og aldrig tog dumme eller åndsvage beslutninger, gik de kry frem på række mod den antageligt lumske bro i horisonten.

Den første dværg på broen var Plovmand, han tøffede lystigt henover plankerne medens han stordampede løs på en joint tykkere end de fede tider, pludselig lød en grum gusten growlen fra nedenunder broen "Hvem er det ådsel af en dumrian-dværg der dumt drister sig til at blæse bælg på min egetræsbro?" Plovmand svarede "Heeyyy tyk tobacco mand, jeg hører stemmer og ser syner!" Den kønsforvirrede androgyne brovægter trold, som var personagen bag den grumme gustne growlen svarede "Du skodder promte, eller jeg kommer og sluger dig som en anden Katja Kean!" Plovmand rystede over hele kroppen, en sideeffect af skunk som er mange kendt, og svarede "No need dude, jeg er allerede over broen, men bare rolig der er meget mere hærdede misbrugere på vej som du kan guffe i dig!".

Ohshit begav sig luntende over broen, storpulsende på sin pibe, da trolden growlede "Hvem er det der nu koger brains på min bro?" Ohshit udbrød "Oh shit!" og trolden svarede "Ja det kan du lige tro, hvis ikke du stikker piben ind og forsvinder som røg for solen!" Ohshit var ikke sen til at tumle videre, med ordene "Yes sir, jeg damper af!"

Snorke gik i søvne henover broen, hvad der ikke afstedkom nogen trolderikreaktion, men i bogstavligt i røven af ham fulgte Vellysten der kogte glædesgran på en dildoformet Stanleybon, og den lyserøde røg bragte den kønsforvirrede androgyne brovægtertrold så meget ud af fatning, hvilket iøvrigt er et underligt udtryk med mindre man er en pære, at den brølede "Nu er det knasme ruskeme nok, ka' du få den snade væk fra min bro, dytten fløjtme dårlig dværgestil at forsøge aflivning af brovægterdværg med passiv rygning!" Vellysten svarede promte "Tolle mæ æ ge' anton, jeg er gone, for om lidt kommer en bon der er meget større end min, bon'en altså!".

Arm i arm kom Frille og snavpot svævende over broen på en sky af fortættet ukrudtssubstans, mens de hilste på en mindrer vagtparade af lyserøde hallucinationer. Den efterhånden pænt heftigt arrige trolderik brølede "Nu må i for Brite Rønn da lade en stakkels kønsforvirret troldepus have sin formiddag i ro og røgfri fred?" Frille svarede diplomatisk "Bevares min grumme ven, vi skal hurtigt forlade dig, for om lidt kommer en dværg så dum, at ham æder du bare hvis du vil!".

Dumpet tøffede lidt på må og få hen mod broen, han var i vanlig stil sakket lidt bagud, mest fordi han brugte en del mere tid end sine kollegaer på at rulle sine røgpinde. Han havde just fået tændt op i sin lille bønne, da hans tusselanker ramte broens kant, den kønsforvirrede androgyne brovægtertrold sprang frem på broen og skreg "Nu skal du dø, din dumme dumdristige drønnert af en dværg!" Tumpet så uforstående på personagen foran sig, og tog stille og roligt pinden ud af ædespalten og svarede "Var ikke klar over at trolde var kødædende, specielt metroseksuelle androgyne trolde." Trolden tøvede og sagde "Øhhh kødædende" "Ja" svarede Tumpet "Du ved li'som kødædende planter, rigtige mænd og visse ydelsessælgende kvinder!". Trolden var i syv sind, men valgte efter lidt overvejelse det 3 sind, da det gav mest mening. "Du skal ikke forsøge at snyde mig, nu skal du dø din beskidte hund!" trolden farede frem over broen med begge klør løftet medens han brølede som en kvinde omkring den 30 i måneden, hvis i forstår, men ligesom han skulle til at flå Tumpet i stumper og stykker, holdt Tumpet et spejl op foran ham, og han bremsede sin fremfærd mens han som det kønsforvirrede væsen han var, rettede på sit hår, poserede med siden til og spurgte fjantet, "jeg ser ikke tyk ud i den her vel?", Tumpet lænede stille og roligt spejlet op ad broens gelænder og listede over i broen i al hast.

10. December – Omstillingsparat

De syv fordærvede vandringsdværge luskede lystigt af sted henover de åbne vidder, og efter besøget i Den Savlende Kamphund, var humøret et ganske andet end før, ikke nødvendigvis bedre, bare et andet. I horisonten rejste sig pludselig en bro, for den slags sker jo, når der er byggeboom, hvis der altså er sådan et, og det er der jo nok ikke når der er finanskrise, så hvor den bro kom fra forstod De Syv Fordærvede Dværge reelt set ingenting af, hvorfor Frille da også med sin Dommedalsbasun blæste deling til holdt.
De 6 stod linet op som dårlige argumenter i en exitstrategi for Afghanistan, og Frille lod sin røst lyde over deres små hoveder og hætter. ”Kære Dværge, endnu en gang må vi rådslå. I horisontens dis aner vi alle en bro, og som vi ved, er broer et jungiansk symbol for en overgang, og rent fysisk jo også en overgang, fra et til noget andet, så spørgsmålet er, er vi klar til at tage os i skridtet og tage skridtet?” Plovmand der var indbegrebet af omstillingsparat, i den udgave de fleste moderne smarte medarbejdere er, at de da selvfølgelig er omstillingsparate udad til, men indadtil har ondt i maven, jublede ”JA! Noget nyt, det skal vi da prøve!” Dumpet, der faktisk ikke viste hverken hvad en bro var eller hvordan man kom over den, og hvordan skulle han også vide at man kunne komme over en bro, når han ikke viste at en bro var noget man kunne komme over, valgte at lægge ansigtet i spekulative folder, hvordan det så end ser ud.

Snorke spurgte om man kunne sove på en bro, for ellers var han fløjtende ligeglad med hvad de gjorde. Frille mente at det kunne man nok, men at det ikke var Broens hovedformål. Ohshit rakte hånden "Frille? Står der ikke noget i den Kedelige Lektie?????" Frille udbrød "Jo da, der står altid noget, lad os se." Frille fremdrog den hellige lektie og slog op i bogen over Broerne i Madison County, men sidderne var så klistret sammen af sødsuppe og snot, at han fluks bladrede videre til Bogen over omstillingsparathed og læste fra kapitel 1. "Til Dværgene i Dommedagsdalen, lykønskninger oh hilsner fra den udsendte. Thi se, jeg har set broer opskyde, og fundet at over broen er et andet sted, mens under broen ligeså er et andet sted. Det andet sted lurer ukendte glæder og farer, så gå en og en, så tabet bliver minimalt!" Os som lektien skriver, så handlede de, eller det vil sige, de tog lige en morgenkoger, for som man siger, uden hash og pille, glemmer dværgen helt at drille.

9. December – kro eller nootybar, et skænderi.

De syv vandringsdværge holdt formiddagspause i en grøft, medens Frille ivrigt studerede sol, måner og stjerner, GDPS (Global Dwarf Position System) og Michellinguiden. Frille kaldte til orden, samling og afstemning, og fremlagde to forskellige pausemuligheder. ”Dear Dwarfs, vi kan vælge at besøge den lokale nootybar Den Bare Røv, hvor der hænger dollars fra enhver trussekant, og lapdance er halvpris for dværge, fordi der går to på en, eller vi kan tage på den lokale kro Den Savlende Kamphund, der er indehaver af 11 Goodyearstjerner og serverer verdens eneste hotdog med cheddargratineret kaviar?”. Vellysten ville selvfølgelig se den bare røv, hvorpå Ohshit resolut smed bukserne og sagde ”Værsgo her er den!” Vellysten kiggede så lystigt at Ohshit, hurtigt fik trukket bukserne op igen og udbrød ”ka’ han nære sig ka’ han!!!”.
Snavpot der havde notorisk ædeflip af helt åbenlyse årsager, var selvsagt klar på at sluge buffeten på Den Savlende Kamphund, og kunne ikke se hvad en bar røv ville gøre af underværker for nogen, og så var han i øvrigt sexuelt afholdende, hvilket hans lille virgin-promise-purity-ring (og nej det er ikke opdigtet, man går med dem i USA) indikerede. Vellysten blev olm og udbrød ”Dit sexforskrækkede flomme fromme fjols, hvis ikke jeg snart ser en bar røv, gør jeg noget ved den buffet din ynkelige undskyldning for forestillingsevne, ingenlunde kan forestille sig, om du så røg al tjald i hele verden gange 1½!”. Snavpot, der medens Vellysten havde svinet ham, var taget en tur længere ind i sine egne tåger, takket være en stor klump sort marokko, fniste bare og sagde ”Du sa’ nums’!”. Vellysten rystede opgivne på hovedet og satte sig i grøften med sit blad ”Dwarfs with muffs”.
Frille rømmede sig, og gjorde sig til talsmand for Den Svalende Kamphund, og da flertallet altid var med Frille, om de stemte eller ej, vandrede de ind i den lille hundegård, der omgav Den Savlende Kamphund, Vellysten gik bagerst og surmulede, men da han så buffeten lyste han op som en kvindelig håndboldspiller der ser en pigespejdertrup på hike. Der var alskens lækkerier for en dværg. Poserede dværghønseæg, små grå, cocktailpølser, minisandwiches, juniorburgere, friterede dværghamstere og alt hvad man kan lave i en mikro-ovn, for som dværgenes kogebøger altid indleder og afslutter med ”Småt er godt!”, altså når vi snakker om mad.

8. December - en dukkert i Bon-dammen

Over bjergkammen gennem morgendisen, dukkede op syv små gråbrune skikkelser, lignede mest af alt 7 nyresten på vej ud af en urinvej, en af de veje din GPS ikke omtaler. De Syv Fordærvede Dværge, blev denne morgen ført an af Vellysten, hvis evigt opmærksomme morgenhenrykkelse, var et glimrende kompas når der er lav sigtbarhed i en julekalender. Lagde man et øre til vejen, kunne man hører en umærkelig summen, som af sydspanske selvpinermunke der messer, medens de pisker sig selv med strenge spundet af lommeuld og navlefnuller fra pensionerede sumobrydere. Det var Dværgenes morgen Liturgia Horarum, med teksten ”Oriens combibo, solvo nos Omnipotens”. Af disen dukkede for øjnene af De Syv Fordærvede, en lille dam, over hvilken en velkendt dis hang og stenede. Snvapot brød ud af rækken og styrtede frem mod dammen, mens han begejstret råbte ”Mine Dværge, hold på hue og klunker, det er jo en Bon-dam!!!”, de øvrige dværge fik hurtigt gang i hovene, og fes himmelhenrykt hen til bredden, hvor Snavpot allerede havde smidt halvdelen af sit kluns. Frille, der sjældent så meget som hev i fjederen uden først at have konsulteret Den Kedelige Lektie om hvad der var god og sund praksis, afbrød Snavpot i sit morgenstripshow, og sagde ”Lad os først læse fra Den Kedelige Lekties bog om Damme, Domme og Dømte.” Frille slog op og læste ”En dam der er bon, er ikke kun en bon, og en bon der er dam er ikke kun en dam, men en Bon-dam. Om Bondammen skal den der møder en sådan vide, at den er stor, rund og god for et grin, men far med lempe, for den er også drilsk, lumpen og tricksi, således er en Bon-dam ikke kun en bon med smuk og euforiserende damp, 2/3 af disen består af tågesnak og varmluft, lig med et bad trip!”. Frille knaldede Den Kedelige Lektie i med et klik, og slog ud med armene og udbrød ”Lad os forfriske vort sind og legeme i Bon-dammen, men lad os ikke handle overilet, lad os kun gå i til knæene, og ikke række de radikale mere end en lilletå!”. Således udlagt lektie, således handlede de syv, og inden længe stod de alle dybt i bredden af bon-dammen og sugede tågen i sig.

7. December – en rejse begynder.

Solen stod donorrød i horisonten over De syv dværges dommedags dal, og Dværgenes ADHD-diagnostiserede præmiehane galede som Rosemarys baby på E og syre til en Black Metal koncert i en mørk norsk skov! Frille farede op som en prop af en overgæret billig tysk champagneefterligning fra Rhinens urin, kul og blyforurenede vand, med det ynkelige resultat at han knaldede fessorkrydderen direkte op i overkøjen, hvor Plovmand endnu var mit i en sjaskvåd drøm, mange mytiske fordærvede dværge, er jo i modsætning til hvad folk skulle tro, notoriske sengevædere.
Frille satte sig til sit lyserøde Steinweg og søn koncertflygel og spillede lystigt et lille kinesisk inspireret musikstykke, primært fordi hans Gong Gong var gået i stykker. Dumpet, var faldet med et hult bump ned på gulvet fra sin soveplads på et af stuens hanebånd, og blev liggende som en død flue i en Vallas citronvand, indtil den permanent morgenirriterede Snorke sparkede ham brutalt i løgsækken, og bad ham flytte sit radbrækkede skodlegeme, så ordentlige folk, en term der ofte udtrykker laveste fællesnævner i kedsommelighed og stereotypografi, kunne komme forbi.
Samtlige fordærvede dværge og deres habengut, stod på rad, række og geled udenfor den lille lede lusede hytte, og pissede i hækken, for som forældre ved, er det godt at alle har tisset af inden man tager af sted. Efter en fælles rystetur, og husk kun tre gange, ellers er det lir, og knapning af seler, satte Frille en dyster dommedalsbasun for munden, og blæste tre skingre toner, det officielle dværgesignal til afgang.
Et lille absurd optog af 60cm høje dværge, vraltede møjsommeligt ud på vejen, ved hvilken den lille hytte lå, og drejede resolut til højre, for hverken til eller hos venstre er der noget godt at hente.

For at undgå den værste ballade på turen, havde Frille installeret DVD-skærm i baghovedet på alle dværge, selvsagt med undtagelse af Dumpet, der gik sidst, man er vel økonomisk bevist. Men Frilles ellers kløgtige tiltag hjælp ingenting, efter mindre end 10 minutters rejse, var "festlighederne" i gang, Dumpet ville bæres, Snavpot skulle tisse, Ohshit ville hører om det ikke snart var der, og Plovmand og Snorke var ved at komme i klammeri over nogle sjove svampe der stod i en vejkant. Frille lagde ansigtet i hidsige folder og brølede "at hvis de ikke snart faldt til ro, kunne de komme af og gå!" hvad der giver meget lidt mening på en vandringstur, men hvorfor skulle dette afsnit af julekalenderen være mere logisk og konstruktivt end de forrige og de kommende?

5. December – pakkeleg.

Det er en ting at ville bringe en nyfødt verdensleder sne, noget andet er at gemme det så tolderne, kontrolfreaksne, staten, systemet, The Man! og narkokampkøterne ikke finder det, men de fordærvede dværge gik kry, kæphøje og kække til sagen, og begyndte at foreslå forskellige potentielle gemmesteder og hideouts. Første forslag var oppe i Plovmands uendeligt lange og snørklede tarmkanaler, da de jo just var blevet så godt og grundigt renset, beklageligvis havde numsegejseren udvidet Plovmands ringmuskel, så man kunne kører en gammel grøn John Deere med frontlæsser fra 70erne derind, uden at Plovmand opdagede noget, med andre ord, ville han ikke være i stand til at holde noget i sig. Næste forslag lød på at gemme det oppe i Ohshits næsebor, guderne skal vide at han var vandt til at have sne i næsen, Frille, der som altid havde styr på lektien, troede dog ikke på dette koncept, for som han sagde ”Man sætter jo heller ikke Socialdemokrater til at vogte skattestoppet, vel?”. Dumpet kom med et forslag ingen tog alvorligt, han læste jo aldrig på lektien. Snavpot, det navnkundige geni der havde gennemskuet at gaven skulle være sne, fik endnu en lys ide, hvilket man kan undrer sig gevaldigt over, hans mængder af indtaget hippiesalat taget i betragtning. Ideen gik på at gemme den kostbare hvide sne under en falsk bund i Dumpets vadsæk, Dumpet der grundet den manglende læsning af lektien ikke fattede en julebjæle af det hele, protesterede ikke umiddelbart, og de øvrige fordærvede dværge besluttede at Dumpe skulle være deres snekurér.

6. December – rak og pakkedag.

Der var opbrudsstemning i den lille lusede dværghytte, de 7 fordærvede dværge pakkede løs af deres sydfrugter, så man skulle tro de aldrig skulle vende tilbage. Plovmand forsøgte ihærdigt at få sit vand/lorte-tårn ned i sin vandsæk, man efterlader jo ikke bare et tegn fra foroven til eventuelle ubudne gæster. Snavpot havde travlt med at installerer en vandrebon i sin hue, så han ved hjælp af slanger, lodder, trisser og en lille bunsenbrænder, kunne holde sine fornøjelsesgrøntsager i kog på hele turen. Ohshit gad ikke pakke, men øvede sig i at prutte alfabeatet. Vellysten stod og hoppede på sin vadsæk for at få den lukket, havde proppet omkring 2000 kondomer og et iltapparat i sin bagage, for som han sagde, man ved jo aldrig om vi møder en lille trold…
Snorke var kravlet ind i sin vadsæk, og tog sig en lur, mens han drømte om et job som nattevægter i Jysk sengetøjslager.

Alt imens de pakkede, sang de den gode gamle dværgepakkevise:

Hey Ho, Hey Ho! Hvad er du for en so?
En Vickie Jo, en øjsen ko
Vi pakker i vad, pakker i sæk
Og her hjælper ingen kære mor

4. December – ønskeliste.

Efter Frilles udmelding faldt der mere ro på de øvrige 6 fordærvede dværge, måske på grund af Frilles autoritet, men nok også lige så meget afledt af den efterhånden store mængde skunk flere af dværgene havde inhaleret, Ohshit så dog sit snit til at bringe et relevant spørgsmål på banen, hvad skulle de bringe den nyfødte som gave, det var jo ikke ligefrem fordi Plovmands røvspulertur og Frilles efterfølgende tydning i henhold til den kedelige lektie, havde kastet en ønskeliste af sig, så hvad skulle man bringe af offergave. Vellysten foreslog en pruttepude, for det fik ham altid til at grine, og prutter er eviggyldig underholdning, der er gængs på tværs af alle kulturkløfter, så mon ikke integrationen i landet kunne få et løft, hvis man pruttede noget mere sammen, det ved enhver. Snavpot foreslog et kilo latterhø, men det vandt ikke rigtigt gehør, altså ikke den slags man spiller efter, men den anden, med mindre du spiller noget virkelig mærkeligt.

Dumpet rakte ivrigt sin lille ynkelige hånd i vejret, og med overbærenhed i stemmen lod Frille ham tage ordet. Dumpet tog ordet og kiggede forvirret på det, Snavpot lænede sig over mod ham og sagde "Du skal putte det i munden din lavbenede vammelfesne fæfår, ellers lader du det gå til spilde, og det er synd for ordet, det skaber jo hvad det nævner!". Dumpet puttede skyndsomst ordet i gabet og udtalte "Hvad med et krybbespil?". De øvrige dværge slog en hånelige latter op, hvilket ikke svarer til at slå et brød op, da latter ikke indeholder gær, og Ohshit fniste "Har du nu igen haft snuden i snespejlet, krybbespillet er jo slet ikke opfundet endnu!", og således kunne Dumpet noterer endnu et nederlag som fremsynet geni, der var forud for sin tid, hvis man altså betragter tid som en fortløbene proces og ikke en konstant.

Snorke, hvis øjne var sløret af en blanding af søvn, gul stær og tjald, foreslog at man da godt kunne sætte lidt fokus på at den nyfødtes fødsel jo i princippet etablerede julen som begreb, og hvad er mere julet end sne, så selvfølgelig skulle gaven være sne.

Samtlige øvrige fordærvede dværge syntes det var en fremragende og udemærket ide, men for at Snorke ikke skulle få for høje tanker om sig selv, valgte de at se skeptiske ud, du ved ligesom når den ene fløj i politik kommer med et godt forslag, som den anden fløj er enig i og synes godt om, men nedgør fordi de ikke selv kom med det. Samme psykologiske princip der gør at børn i en sandkasse smadrer de andres byggerier, hvis de er pænere end ens eget.

3. December – den store beslutning.

Efter mange lange uendeligt kedelige timers diskussion, ævl, kævl og ikke ringe ordstrid, var de 7 fordærvede dværge om det 11½ kantede egetræsfinerbord ikke kommet nogen steder af betydning i dagsordenen, primært havde man skamreddet sine individuelle kæpheste, blandt kendere benævnt kæphestologi, der kort går ud på at præsentere gamle forstokkede og forkvaklede koncepter i ny forklædning i en uendelighed, samt taget enhver ledig tangent ud af emnet og ind på mere interessante emner, for helt ærligt, hvad fedt er der lige ved en lang pilgrimsrejse over stok og sten og asfalt for religionens skyld, når man kan sidde i sin hytte og ryge jordfed på et hul i jorden så dybt, at man kan bruge varmen direkte fra jordens indre til at vedligeholde gløden.
Men for at komme videre i teksten, slog Frille et slag i bordet, og udbrød hvad der senere skulle vise sig at være en ligegyldig bemærkning for den øvrige historie, som han efterfølgende fulgte op på med ordene ”Den kedelige lektie har talt, vi vil drage af sted, og bringe gaver af en passende værdi, eller hvad gavekassen nu engang dikterer man giver til nyfødte kejsere, frelsere og potentielle verdensherredømmetyraner.” Ohshit hev fluks frem fra sin lomme en monstrøs portmonee, og åbnede dens indre ved at messe "Op, op, op dit svin, eller du bliver gydeligt til grin!" og ud af det sorte dybe hul fløj et møl og en støvkugle, hvorpå Ohshit udbrød "Men hvad skal det hjælpe, når jeg nu er flad som batterier i nyt legetøj juleaften. Plovmand klødede sig i nakken og sagde "Jamen så er der vel ikke anden udvej end at vi må ligge den af", det var Dumpet imidlertid ikke meget for, da han havde prøvet det alt for mange gange, og som han sagde, så haltede man jo i flere uger efter. Frille rakte beroligende begge hænder ud mod den lille fesne forsamling og sagde "Fat mod, ro og hvile mine kære små, ingen grund til gråd, eller bekymring, så sandt som jeg er Frille skal vi ikke komme tomhændet, og ej heller Dumpet haltende, således har vi jo den årlige offergave, som vi jo med fordel kunne bruge af." Den årlige offergave er de penge du og jeg betaler til skattefar under rubrik 645 på skatteopgørelsen, som vi jo alle ved har 832,5 rubrikker i alt, hvilket med løs hovedregning er 666 plus moms, altså af det onde. Denne rubrik dækker over hemmelig aftale mellem nogle kommunister og SKAT, hvor man hvert år donerer en let sum til De Syv Fordærvede Dværge, for at holde dem i deres dimension af virkeligheden.
De øvrige seks fordærvede så fortrøstningsfulde ud, eller i hvert fald fulde.

2. December – dværgrådet.

Alle de 7 fordærvede dværge mødtes om det 11½ kantede egetræsfinerbord fra IKEA, der udgjorde den lusede dværghyttes primære inventar, og var stedet hvor alle større såvel som mindre og mellemstore og det der er derimellem beslutninger, blev taget. De var der alle syv, Frille der havde læst på den kedelige lektie, Plovmand der havde tømt ryggen og rejst et tårn i brunt, Snavpot skæv som en vindbøjtel, Ohshit med gas i tarmene, Vellysten liderlig som en brunstig hanhund bundet til nedløbsrøret udenfor en slagterbutik, Snorke der havde så meget søvn i øjnene at han kunne forme en guldkalv af det, og sidst og mindst Dumpet, som aldrig havde læst på den kedelige lektie.
Frille ringede som en spedalsk med klokken, og bød efter forskrifterne og protokollen velkommen med ordene ”Coke, coke, dværge på dope, samlet om gralen, forsvarer af amoralen, lad din røst lyde, og gift udspyde!”, de syv fordærvede dværge messede i kor ”Og misæren med os!”. Frille bad alle rejse sig og fremdrog af den store kiste Den kedelige lektie, hvorpå alle rejste sig, hvad de jo også var blevet bedt om. Frille rømmede sig og tog til orde, ”Den kedelige lektie skriver i Bogen til de syv fordærvede i dommedagsdalen, at se et tårn af lort på en bund af væde, skal forkynde at i øst en kejser af kvindens lænder er skedet! Fra tidernes morgen har været i vente, en der er mere kendte end de kendte, så kendt at man vil sværge ved hans navn, og så er man fløjt fisme kendt”. Dværgene satte sig ned og Snavpot lod sin allestedsnærværende porcelænsbon, med motiver fra udflugtesmålet Tolne Gravhøje, hvile et øjeblik, og sagde ”Vi må pakke sydfrugterne, andre nødvendige frugter, kejseren værdige gaver og drage mod krybben, som den kedelige lektie foreskriver!”, de seks andre dværge rystede ivrigt på hovedet mens de slog knæene sammen i takt, en kendt gestus blandt fordærvede mytiske dværge, når de er enige med den som fører ordet, også kaldet en ordfører, ikke at forveksle med en ordforfører, som en noget ganske andet og lummert.

1. December – en lorteåbenbaring.

Og en engel viste sig for hyrderne, og de tre vise mænd så en ny stjerne i øst, men i de fordærvede dværges dommedags dal, sad Plovmand på tønden og tømte sin lille krumbøjede dværgeryg for fæces, alt imens han nynnede ”En pølse tog ud på en rejse så lang”, men pludselig steg vandet i tønden som en islandsk gejser på epo, og udover at spule Plovmands indre fordøjelsessystem helt og aldeles ren for ufordøjede såvel som fordøjede madvarer, under et benævnt fækalier, sendte den plovmand til vejrs som en rumraket der havde taget viagra. Plovmand røg gennem den lille lusede dværgehyttes tag, og knaldede krydderen direkte op i en lavt hængende gren på havens store og over 100 år gamle hashplante. Frille kom ilende til fra brændeskuret, hvor han havde siddet og læst på lektien, og udbrød ”det er et tegn, en lille dreng er født, en søn er en eller anden far og mor givet et sted i øst”. Snavpot, der sad foran huset og blæste i en jordfed sammen med Ohshit, spurgte tørt ”Og hvordan kan du se alt det Frille?”, ”Joh min skæve ven” svarede Frille ”Jeg har jo læst på lektien!”, ”Jamen så må vi straks drage af sted med gaver, lovprisninger og give-aways, ganske som jeg kan forestille mig hyrder, vise mænd og moderne marketingfolk gør.” Og som sagt så gjort, eller det vil sige, først husråd.