torsdag den 24. december 2009
24. December - Home Stoned Home
Dumpet sad og glanede ud af vinduet på himmelens stjerne, og med et tændtes en hel ny stjerne med endnu større kraft, og Dumpet brød idiotiforbandelsen, og fik for første gang i sin 100 års torneroseligende imbicilsøvn, en form for klarsyn, den slags klarsyn man drømmer om DFere får en dag, og udbrød "Jamen kære dværgevenner i kreditforeningen, selv om vi er her, er fyrsten jo stadig født, og det er jo så for hulansen jul, og vi har joi gave sne i tøndevis!". De andre dværge lyste op som en phosphorfloreserende bonklump, og brød ud i sang og knæklapning. Plovmand fyrede den af ud af døren, ikke som Vellysten fyrede den af, men rigtigt fyrede den af, og havde på 5 minutter fældet havens flotteste hampplante og trukket den ind i stuen. De syv pyntede træet med lys af små jointgløder, guirlander af Rizlapapir, kræmmerhuse af tørrede svampe og Crystal Meth som lametta. Kort tid efter stod de og beundrede det smukke julehamp, men der manglede ligesom noget, Frille udbrød "En stjerne for syv dværge sytten gange 1", "Pis osse" udbrød Plovmand, sådan en har vi ikke, Vellysten udviste handlekraft og smed resulut bukserne, og hoppede op på træets top så han blev spiddet hårdt i analstjernen, og jublede "En stjerne er en stjerne, brun eller ej!", de andre klappede begejstrede, og tog hinandens hænder, mens det løb som på dope rundt om planten, mens de sang de nye julesange, gamle fandtes af gode grunde ikke:
"Højt fra hampens spidse top
Stinker Vellysts stjerne
Lad den Dumpets mine blot
Få en tjaldet kage
Løs nu selv den kryds og tværs
Vi er stinkende pervers
Dværge julen fejrer
Ikke som du plejer"
Efter diverse mere eller mindre indholdsgivende sange og psalter, du ved dem som harpen gir' klang, var der tid til forbrugsfest aka gaveregn.
Frille fik en linial og en guldpen, til sine understregninger i marginmarkeringer i Den Kedelige Lektie. Plovmand blev beriget med en kasse gammel lort, ikke som i termen skrammel, nej der var tale om ægte lort, som jo var hans hobby. Snavpot fik en lille rejsebon med indgravede initialer "SSS". Ohshit fik en ny gasflaske. Vellysten er højrehåndshanske med riller. Snorke fik et sovemiddel og Dumpet fik en ny rangle.
Således blev de alt andet lige en eller anden form for hjul hos De Syv Fordærvede Dværge i den lille lusede skedne hytte i Dommedagsdalen.
Forfatterkommenter:
Så er det slut, julen er kommet, også til dværgene, og julekalenderen er slut. Tak til de trofaste, såvel som de troløse læsere, tillad mig at ønske dig en glædelig og velsignet jul, og ihukom at julen ikke er en hvilken som helst fest, men en fest hvis omdrejningspunkt er Messias, og julen er begyndelsen på det ultimative kærlighedsbevis. Den kærlighed der taler er smuk, den der handler velsignet, men den kærlighed der ofrer alt, er ubeskrivelig, og julens budskab er at Gud ofrede alt for dig og mig. Glædelig JUL!
tirsdag den 22. december 2009
23. December - Betlehem
De syv skiftevis valfartede og sprintede rundt fra hotel, til motel, til herberg, med en iver ikke set siden Pilatus skuppede tre mekanikere til siden for at få greb om Swarfegadåsen, så han kunne få rene hænder, men ligelidt hjalp det, de var aldeles uden form for held.
De mødtes på byens tov og betragtede hinanden en smule rådvilde, da Frille fik en relativt lys ide, "Lad os konsulterer den Kedelige Lektie!", og således frembragte han af inderlommen sin pocketsize udgave og læste "Og se et en verdensfyrste skal fødes af en fattig ubemidlet jomfru" Vellysten afbrød ham "Jomfru, det ka' man da ikke!", Frille, som var lærd i lektien svarede "Så sandelig jo som der står, en jomfru, ubrugt, ren, uskyldig, ubesmittet, ellers ryger hele pointen!" Vellysten forstod ikke svaret men lod Frille læse videre. "Den fattige ubemidlede lavere socialklassejomfru, skal af mangel på andet give barnet ble på og lade det sove i en krybbe, af den slags køer og svin æder fra", AHA! udbrød Dumpet, og faldt udmattet i søvn over at være i stand til at ytre et meningsgivende ord. Snavpot tog over og sagde "jamen så må vi jo kulegrave enhver bedrift i miles omkreds, hver en sten vil blive vendt, så der ikke er noget skubbet ind under noget trægulv, eller gulvtæppe" Frille afbrød hans politisk inspirerede sproglige klicheshow med et "Kæft, og lad os komme i gang".
De syv fordærvede fes energisk rundt, som forsøgsrotter med strømførende kabler sat på testiklerne, og pludselig råbte Snavpot "Krybe i bøtten, over bag laden!" og alle styrtede de hen til laden. På et skildt stod der "Her åbner snart stor verdenspopulær seværdighed, Kristi fødselskirke!". De gik indenfor men fandt krybben og hele laden tom...
"Pis osse!" udbrød Frille, de var kommet for tidligt, og det er jo never ever fedt at komme for tidligt. Slukørede vendte de ryggen mod krybben og rådslog. "Ja... så kan vi vel lige så godt tage hjem, for er man ikke rettidig, er man utidig!". Og som sagt så gjort.
22. December - Ankomst til Jerusalem (ik' det ny, men det gamle, det ny kommer senere)
Ved indgangen til Jerusalem stødte de ind i en tolder der sad og opkrævede uhyrlige skatter, hvad enhver der opkræver skat jo gør, fordi al skat er uhyrlig og utilstedelig. Frille sagde til ham "tag alle pengene og guldet og følg OS!". Tolderen gjorde som så, og de red in i staden, hvor de stødte på Hbib Al Damanas, som var tourguide i den gyldne stad. "Skulle det være noget med en rundtur til de mest kendte seværdigheder?", den var dværgene med på, for at lege japansk turist er ikke nogen bad deal.
Den første seværdighed de besøgte var grædemuren, hvor der var fyldt med grædemænd og koner, som stod og pressede e-mails til Gud ind i en mur, og ventede på Kristi komme. Plovmand løb ind på pladsen og hev et par af tudefjæsne i krøllerne, så han kunne få noget at tude over. Frille irettesatte ham, og sagde at man ikke skulle forstyrer folk i deres vildfarelse.
Næste seværdighed, var den knap så kendte grinemur, hvor en ordentlig røvfuld Hare Krishna stod og grinede af en mur, mens de skrev vittigheder på et papir og pressede dem ind i muren. Snavpot fandt sympati for de lallende, harmonika og cymbelspillende hippier, indtil han opdagede at de mente det alvorligt og ikke ejede selvironi, endvidere erfarede han udfra en lille pamflet de uddelte, at de var fredelige ikke voldelige religiøst troende mennesker, som hellere ville dø end selv gribe til våben. Det gav Snavpot bogstavligt blod på tanden, og han foreslog de andre at man forsøgte at skabe grædemur nummer to, men igen greb Frille ind og afværgede et Hare Krishna blodbad, for som Frille sagde "Man slår jo ikke på nogen der ligner barberede gøltrolde!".
Sidste seværdighed på turen var Golgata, men guiden så ikke nogen pointe i at vise den frem, da den endnu blot var en stor knold uden historisk betydning.
De besluttede sig derfor, for at få en lille bid brød, et skud tobak og en røvfuld vin, det viste sig imidlertid at det ikke var til at opdrive alkohol i Jerusalem, der var kun brønde og kar med vand, hvor er der et mirakel når man mangler det.
De besluttede sig derfor til at få lidt kørselsvejledning til den bosættelse hvor man måtte antage at den nye verdensleder skulle fødes, og gik derfor ind på et turistkontor, og fik et kort med en udførlig rutebeskrivelse til den ulovlige bosættelse i Betlehem, samt strenge instrukser om ikke at synge og spille trompet hvis de kom i nærheden af Jericho.
mandag den 21. december 2009
21. December - På job i callcenteret
DwarfPower kunne meddele at man lige stod og manglede 6 it-supporter og en piccoline, sidstnævnte opgave tilfaldt selvfølgelig Dumpet, for når man ikke kan stoppe sin egen bon, er ens it-kundskaber sandsynligvis begrænset til at trykke på on/off på en kaffemaskine, iøvrigt den opfindelse siden hjulet med størst værdi for menneskeheden.
De øvrige seks finurlige væsner, indfandt sig derfor hurtigt i it-callcenteret hos TDC-YouDontSee. Frille fik det første opkald fra en TV-kunde hvis 11 unger de sidste to timer havde skreget deres lunger ad led, i en sådan grad at flere af dem havde oplevet en egentlig fibersprængning i lungen, hvad de pågældende iøvrigt var døde af, men så sparer man jo de julegaver. Årsagen til den vilde skrål var at deres lille listige youseebox var brændt af, hvilket hang sammen med at en af lorteungerne havde ment at boxen lignede et vaffeljern, og derforhældt maskineriet med dej. Frille, der var ikke bare den vidende, men også den tålmodige type, bad moderen om at genstarte boxen, hvorefter han helt i callcenterbranchens ånd, smed røret på.
Ohshit fik en kunde igennem der ikke kunne komme på internettet, Ohshit bad hende genstarte hendes computer, hvortil kunden svarede "Genstarte hvad?", "Ja den computer du skal på nettet med!", kunden spurgte "Hvad er en combusta for en hat?" Ohshit rystede opgivende på hovedet brølede "Idiot!" ind i røret og smed på.
Plovmand fik en teenagedreng igennem, hvis browser vedblev at fryse hver gang han forsøgte at downloade filmen "Britney Spears getting some XXX", og han sad nu alene hjemme seksuelt frustreret med bukserne nede om knæene og en køkkenrulle indenfor rækkevidde. Plovmand forstod til fulde hans frustration, og hooked den uforløste teenager op på en peer-to-peer løsning og overførte videoen fra Vellystens USB, hvor al celebporn i hele verden var samlet.
Vellysten tog ikke telefonen, for når man nu endelig havde fingrene i internetforbindelse, var det på tide at få opdateret sine porncasts.
Snavpot havde taget sig en lur, men var nu igen på telefonen, og første opkald var fra hans mor som ikke kunne forstå at hun ikke kunne varme sin crossiant i USB-stikket, for alt der tenderede at ligne en skærm, var i hendes verden en microovn. Snavpot forsøgte tålmodigt at forklarer hans maskinstormer af en mor, at der fantes mange forskellige elektriske apparater, microovne, blendere, dildoer og computere, og det havde hver deres funktion, hans moder replicerede kvikt, hendes alder taget i betragtning "Hvad er en dildo, og kan man varme sin crossiant med sådan en?" Snavpot knaldede sig selv hårdt i hovedet med tastaturet, og forsøgte at kvæle sig selv i ledningen til headsættet, af bare indre rødmen og ærgelse over at brugt lige præcis dildo som et indskudt ord i en sætning, for det er en af de ord mennesker naturligt hæfter sig ved, da det af en eller anden grund er behæftet med en iboende konnotation der bare råber til himlen om nærmere udlægning. Tænk bare hvis H.C. Andersen havde skrevet den lille pige med dildoerne og ikke svovlstikkerne, så ville han være lige så kendt som Harry Potter. Men til sagen, Snavpot forsøgte stammende at forklarer moderen hvorledes en dildo var et internationalt anerkendt produkt til brug for ensomme kvinder, og kvinder med ringe udstyrede mænd, hans mor forstod ikke en bjælde, men ytrede at hun ville få fat i en og se om den kunne gøre noget for hendes crossiant. Da Snvapot var færdig med at kaste op af væmmelse i en nærtstående skraldespand, tog han en rygepause.
Frille var godt i gang med inbound opkald nr. 234, kaldsstatistikken var god, servicen lav, men så fik Frille pludseligt kunden fra helvedet, en tidligere ansat der selv kunne alle svarene, men alligevel ikke kunne få det til at virke. Inden Frille fik indførte så meget som det yderst ydre en et enstavelsesord, var han igang "Du kan godt spare dig både at forsøge genstart og smide på, og jeg HAR noteret dit navn, hvis du gør!", Frille reddede sig dog, da han kom i tanke om at han jo bare var løsvikar, og kylede demontrativt røret på, medens han råbte "Og navnet var FRILLE!".
lørdag den 19. december 2009
20. December - De syv fordærvede dværge på indiansk casino.
Men lad nu det ligge, de syv trængte som sagt forfærdeligt til lidt adspredelse, og som det ofte går i skønlitteraturens verden, hvor uskøn den end måtte være i nærværende tilfælde, så dukkede der straks et indiansk reservatcasino op i disen, og needless to say, skreg dværgene Ugh og alt på sort, og fes himmelfise henrykte mod indgangen med pungen stående åben og dollartegn i øjnene.
I døren mødte de sjovt nok en dørmand, for det virker mærkeligt at have dørmænd i køkkenet og vice versa, Han tog bestik af den lille forhutlede skare, og vurderede dem til at være ekcentriske rigmænd, qua de lignede lort, og ikke på Erik og Anni måden, hvorfor de straks blev ekskorteret til en vip-suite med egen groupies, og ja jeg mener groupies, for man bliver jo lidt helt af at lukke en klimadeal.
Efter at have frisket sig lidt op, hvilket i dværgenes verden var lig med gennemrygning af et par kilo tullergøjserurt, røg de ned på gulvet, som i casionet, og fordelte sig efter lyst. Ohshit var mand for en tur ved rouletten, hvor han vekslede 1153 vejgaard dollar til glasperler, man er vel på indianercasino, og satte hele lortet på sort. Kuglen spandt, rouletten roterede, og ud kom rød. Ohshit kiggede lidt på alle de dejlige glaskugler som de rullede ned i casinoets bankbeholdning, trak på skulderne og gik i baren for at finde sig en glædepigedværg, for hvordan skal man ellers trøste sig når man har forvaltet sine talenter lige så dumt som Dumpet. Apropos Dumpet, så havde Frille taget ham på slæb, som makker ved pokerbordet, for hvordan kan man tage en mand i at bluffe som ikke ved om han har gode eller dårlige kort. Frille instruerede Dumpet i, at uanset hvad han fik af kort, skulle han altid byde det dobbelte af hvad der var i puljen, og så kunne Frille hver gang han havde gode kort byde med og få flere andre med forhåbentlig, og dermed kører puljerne op.
Plovmand og Snavpot var tilhængerer af de enarmede tyvknægte, eller som det hedder i dwarflingo, lavbenede enarmede tyvknægte. De var på jagt efter den store jackpot, hvilket krævede at man fik 3 ens cannabisplanter. De havde lagt en strategi der gik på at ryge en automat så skæv at den kun tænkte på tjald, og derfor automatisk ville fokuserer på cannabisplantes velkendte symbol, når der blev trukket i stangen. Men Plovmand havde ved en fejl fået stoppet nogle tørrede svampe i bonfjæset, og da Plovmand trak i stangen begyndte automateriet i stedet for at sende tromlerne rundt, at spille "Lucy in the sky with Diamonds", mens den af sit indbyggede display alene sendte psykedeliske farver og i den hele taget var ret så meget kalejdoskop agtig. Plovmand og Snavpot stod som en pind i en lort, med en alt andet end uskyldigt smil på læberne. Plovmand hev sin lille gramvægt frem og lagde fluks ordet "trip" op på vægten og smed termen "Money" på den anden, og dværgenes forskellige vægte svinger altid til dværgenes fordel, og ja, trip bonnede om jeg så må sige ud, hvor på de to råguffede alle svampene. Efter en 3-4 minutter blev de grebet af et mega trip, og i et stort verdensomspændende kalejdoskop, steg en enkel ned fra det høje og forkyndte "Ære være jer små fede ynglinge, og fred til dem indenfor 10-11 meters rækkevidde, se jeg forkynder jer en stor sandhed, sandheden at i skal gi' fed til hele folket!" Snavpot afbrød ham med "Skal vi give den fede til hele folket??? Det magter jeg da nul!", Englen tog igen til orde "Nej min lave ven af hytten, ikke DEN fede, men EN fed!". Englen fortog sig langsomt med svampevirkningen, og til sidst var englen blot et minde. Plovmand og Snavpot så på hinanden "Fed til hele folket?" sagde Plovmand, "PIS!" udbrød Snavpot "Jeg hader at dele!".
19. December - De 7s udgave af de 10, hvoraf kun fem havde olie??? WHAT?
De syv slog deres medbragte campingbord op, og begyndte at rense piber, mens de snakkede om den rejse de var på, evaluerede, roste hverandre, og i det hele taget opførte sig som høns med strikketøj og snakketøj i frit flor. Ohshit var i sit es, mest fordi han havde gemt knægte og dronninger oppe i ærmet, og slog tøhøer som en "far" i De Unge Mødre slår benene op på bordet. Plovmand trillede også med ærten, altså ikke som man normal vist tænker om den sætning, men trillede rent faktisk rundt på campingbordet med en ært. Dumpet, der som altid aldrig havde læst på den kedelige lektie, var efterhånden kommet så langt i sin indre erkendelse af egen idioti, at han foreslog om ikke Frille ville læse en andagt fra Den Kedelige Lektie. Frille der aldrig var sen, og heller ikke til den slags opfordringer, fremdrog det lasede bind af Den Kedelige Lektie og bladrede ivrigt frem til Book of Travelling Andagts, kapitel 2 og læste "Mon nogen virkelig har sagt at du skal holde op med at ryge?" og således læste Frille side op og side ned om den originale menneskets og dværges synd og fordærv, at sige "Min nogen VIRKELIG har sagt!".
Selv om Den Kedelige Lektie i alt var rettesnor og grundlag for de små fordærvedes eksistens, faldt den ene efter den anden dog i søvn, og da ingen af dem aktuelt havde stoppet fornøjestrå i piberne, blev de taget noget så grusomt på sengen, hvad der ikke altid er rart med mindre man er Simon Spies, og allt blev de fordømt til evigt rygestop, eller noget i den retning,
fredag den 18. december 2009
18. December - De Syv Fordærvede til klimatopmøde.
De syv blev modtaget af departmentschef i Ministreriet for underhøje udenlandsk anliggende (MF2UA) Bjørn Brunst Gidselmager, der kastede sig næsegrus i asfalten med ordene "Jeg overgir' mig!" Frille tog fat om den udsultede embedsmandshånd, og sagde "Rejs dig min søn, du er blandt fjender!", for det er kendt at de syv fordærvede hader alle bureaukrater og al bureaukrati.
Den lille lede flok vraltede i trup mod Bællecenteret mens de sang deres juleklimasang:
"Klima i klokker
Ja klima hver da i december
112 orginokker
Er samlet og venter"
Ved ankomsten til Bællecenteret blev de mødt af en ordentlig røvfuld aktivistiske kommunistiske aktivister, der spærrede dem vejen, de ordnede de dog hurtigt ved at uddele skunk, som de påstod var CO2 neutral, og da aktivisterne havde røget sig 420 grader rundt på gulvet, var de til at skræve over selv for en dværg. Indenfor i centeret bemægtigede de sig hurtigt talerstolen, og lod en kompropisforslag, i form af e ultimatum, falde fra himlen, selv om kinøjserne protesterede. Forslaget dalede blidt som julesne fra salens top, og landede i armene på hvor tids nye Messias, vi skal jo have en nu da MJ er død, nemmmerligsen Osama, som tog imod med kyshånd. Og julefeden sænkede sig, da de 112 verdenledere fyrede op i en klimafed, så en hul ozonlaget blev uigenkaldeligt fastbrændt over Kbh. nu med tilnavnet Solens stad.
onsdag den 16. december 2009
17. December - Maskaren på Morten M. Finn N og Jes D.
tirsdag den 15. december 2009
16. December - De syv redder Lesbianstekistan
Det første der mødte de 7 var en vajsidekiosk, det frie markeds ækvivalens til en vejsidebombe, hvor man kunne købe alt i Caps, skovmandsskjorter og armyboots til kvinder. De syv dværge der aldrig havde set en skovmandsskjorte før, undrede sig såre over den yderst mærkværdige konstruktion og absurde farve og mønstervalg.
Dværgene trængte længere ind, og mødte snart den første myndighedsperson, en bøs 2 meter høj skovfoged med overskæg, og bakkenbarder, både foran og bag ørene. "Holdt min små dværge!", "Hvad bringer jer hid i Lesbianstekitian!". Ohshit der havde røg i røene spurgte Frille "Hva' siger damen?", skovfoged gentog efter en mindre omformulering "hvad er årsagen til at i betræder Lesbianstekistans martrikel?". Frille svarede "Vi er blot på gennemrejse, med det formål at møde en nyfødt fyrste i øst, eller vest eller hva' det nu var". Skovfogedinde grundede over dette, men besluttede sig for at tage dem med til Lesbianstekistans leder, for at få en vurdering af situationen.
De syv fordærvede dværge trådte frem for Lesbianstekistans ubestridte hersker og leder Ulla Edna Mortensen, og fremlagde deres ærinde, Ulla tænkte så det knagede i alle led og fuger, og efter et par sekunder responderede hun med "Jeres ærinde er godkendt, men for hvor ulejlighed, må vi kræve et vederlag. Det forholder sig så at vi Lesbianstekianere er en uddødende race, således er vi ikke i stand til at reproducerer os selv, men ligesom i et afsnit af Star Teck, vil vi bede jer deponerer en lille uskyldig del af jeres arvemasse, således at vi kan blive frugtsommelige igen, og overleve som race!". Vellysten var selvfølgelig dværg for at gøre noget ved sagen, men Frille krævede nu alligevel et samråd inden man skred til nogen form for handling, og få så den hånd op af lommen Vellysten!
Efter en rådslagning af den klassiske fordærvede dværge slags, det vil sige at man rent faktisk slog hinanden med slag, bestemte man sig for at udpege Vellysten som donor, da han havde lysten, evnen og viljen til at gennemfører projektet. Lesbianstekistanerne havde gennem 100 år ventet på denne chance, og havde i mellemtiden bygget en Storm P. agtig malkekonstruktion drevet af 2 nuklearturbiner som man havde købt brugt af Iran.
Vellysten blev hooket op til maskineriet, og nationens leder trykkede på knappen, og turbinerne begyndte langsomt, hostende at roterer. Efter et par timers opvarming, var turbinerne på fuld kraft, og måleappparaturet viste fuldt tryk på sugeaggragatet. Skovfogeden på de 2 meter trykkede sugespeederen i bund, og Vellysten blev rykket frem i stolen, som ved en katastrofeopbremsning i snevejr på sommerdæk. Maskineriet sugede som 7 dværge på dagens første bon, og inden længe hev Vellysten apparetet af og stak 5 smøger i flaben på en gang.
Efter rygeren, hev Lesbianstekistan Vellysten med ud på paladsets balkon, og hilste på den massive pøbel der hyldede deres races frelser, medens de marcherede forbi i matchende skovmandsskjorter.
mandag den 14. december 2009
15. December - Smølf vs. Dværg (julekalenderens ækvivalens til Alien vs. Predator)
søndag den 13. december 2009
14. December - Besøg af røvfeen...
Alarma lå bagbundet som en hund i en lille trang, mørk, fugtig, kvalm, ulækker hospitalssuite, og ja, han var i koma, defineret som totalt veggie. Men selv om terrorister ligger i koma, kan de godt have mærkelige drømme, og endda vågne igen.
Alarma blev i sit formørkede sind hjemsøgt af spørgsmålet, hvem krims krams i bulderdåsen er Benjamin? Hvilket vel er et reelt problem når man kommer fra Afskyligstan og aldrig har hørt om Nørrebro. Men hvor spørgsmålet om hvem Benjamin var kan synes trivielt, var besøget af Røvfeen en ganske anden og mere spektakulær oplevelse.
Røvfeen kommer når man første gang har haft et dværgehoved skruet solidt op i anus, og når man vågner har man græs på knæene, bidemærker i hovedpuden, og ligesom tandfeen efterlader penge for tanden unden ens pude, sørger røvfeen for at man vågner med en krøllet 50erne i hånden, også kendt som en vejgaarddollar.
Alarma, der som sagt havde haft en dværg halvt indenbords, så i et brunligt lys Røvfeen stige ned fra bjerget og forkyndte "Fred med eder og forbandelser, se en dværg har dig ramt, en smerte er dig givet, dit røvhul udspilet, en 50er snart dig givet!". Alarma vågnede bræt af sit koma, på græsindsmurte knæe, med hovedet vendt mod Mekka, og med 2 krøllede 20ere (det er en ældre julekalender) i hånden, han løftede hovedet og råbte "HEY!!! Røvfe!, hva' er den af, skulle jeg ikke have en 50er?", fra det høje lød en fesen røst "Rolig mit barn, der er jo både moms, oms, afgift og skat!".
Alarma stod ud af sin hospitalsseng og listede hen til døren, udenfor stod en dansk hjemmeværnsmand med dunk og hele pivtøjet og sov som et spædbarn. Alarma listede forbi og ud af hospitalet og satte straks kursen mod øst, han passerede en lille kiosk hvor han svagt kunne hører en præsident brøle Mission Complete i en radiotransmission.
lørdag den 12. december 2009
13. December - Missions complete, the capture of Alarma
Medens Plovmand gjorde sig klog på told og skatteregler, tog Frille og Snavpot et nærmere syn på den lille turistbrochure som man kunne tage i en lille æske. Afskyligstan - for krop, sjæl og skydegale, stod der skrevet med gotiske bogstaver. Frille læste "Velkommen til Afskyligstan, et land mellem højre bjerge af sten, på en bund af uvejsom farbarhed, et ufremkommeligt landskab, hvor Rabalibanere, klanledere, vejsidebomber, Al Meida og superterroristen Alarma lurer. Snavpot syntes det lød hyggeligt, og opfordrede alle til at skynde sig afsted ind i det forjættede land der flød med vold, mord og modbydelighed, og som anbefalet, så gjort.
De syv fordærvede vandrede lystigt afsted, men inden længe blev idyllen optrappet, da der fra bagereste geled lød et øresønderivende drøn, af den slags rigtige mænd og drenge drømmer om at lave nytårsaften, Dumpet, der som altid udgjorde bagtroppen fløj højt op i luften og landede en små ca. 831,5 meter fra vejen, regnet fra midterstiben af vejen, cirka altså. De øvrige seks ilede afsted for at grine af Dumpet, men da det ankom til nedfaldsstedet, mødte den et yderst, både ydmygende, men også herregrineren scenarie, en langskægget turbanbefængt kjortel indhyldet type, sad på hug, og havde antageligt været ved at skide, men ud af hans udspilede røvkrans hang resterne af Dumpets krop, medens hans ynkelige fjæs, nærmest var skruet op til tyndtarmen på hvad der viste sig at være den meget eftertragtede Al Medida terrorist leder og formand, Alarma. Alarma brølede vellystent, mens han så sit liv passerer dejavu forbi sig, for han var aldrig blevet dwarfbukket før. Frille genkendte straks den eftertragtede verdenskendte terrorist, som var blevet kendt for med en flyvemaskine at tømme toilettet ned i en stor verdenspræsident svømmepøl, og bad Ohshit om reb, hvad han altid havde på sig, for et bad trip giver nogen gange visse selvmordsideer. Frille, der sjovt nok var gammel spejder, anede ikke en dart om hvordan man bruger et reb, men han konsulterede den Kedelige Lektie i bogen "Knuder og andet godt fra havet" og læste. "Tag enden som mod dig vender, og grib om den i strømmens retning med tommel og tommel finger (red: Dværge har to på hver hånd), slyng den løse ende om offerets ben til blodomløbet stopper, læg arme og ben over kryds på hans ryg, og afslut med ind i offerets øre at råbe "Ka' du huske Benjamin?"". Som sagt så gjort, og inden længe lå Alarma lam og i koma på et nærliggende hospital mens statsigleren (også kendt som statsadvokaturet) undersøgte Frille for brug af unødvendig, men underholdende vold.
fredag den 11. december 2009
12. December - Pause med inkluderet kæmpekyl!
torsdag den 10. december 2009
11. December - Den kønsforvirrede androgyne brovægtertrold
Den første dværg på broen var Plovmand, han tøffede lystigt henover plankerne medens han stordampede løs på en joint tykkere end de fede tider, pludselig lød en grum gusten growlen fra nedenunder broen "Hvem er det ådsel af en dumrian-dværg der dumt drister sig til at blæse bælg på min egetræsbro?" Plovmand svarede "Heeyyy tyk tobacco mand, jeg hører stemmer og ser syner!" Den kønsforvirrede androgyne brovægter trold, som var personagen bag den grumme gustne growlen svarede "Du skodder promte, eller jeg kommer og sluger dig som en anden Katja Kean!" Plovmand rystede over hele kroppen, en sideeffect af skunk som er mange kendt, og svarede "No need dude, jeg er allerede over broen, men bare rolig der er meget mere hærdede misbrugere på vej som du kan guffe i dig!".
Ohshit begav sig luntende over broen, storpulsende på sin pibe, da trolden growlede "Hvem er det der nu koger brains på min bro?" Ohshit udbrød "Oh shit!" og trolden svarede "Ja det kan du lige tro, hvis ikke du stikker piben ind og forsvinder som røg for solen!" Ohshit var ikke sen til at tumle videre, med ordene "Yes sir, jeg damper af!"
Snorke gik i søvne henover broen, hvad der ikke afstedkom nogen trolderikreaktion, men i bogstavligt i røven af ham fulgte Vellysten der kogte glædesgran på en dildoformet Stanleybon, og den lyserøde røg bragte den kønsforvirrede androgyne brovægtertrold så meget ud af fatning, hvilket iøvrigt er et underligt udtryk med mindre man er en pære, at den brølede "Nu er det knasme ruskeme nok, ka' du få den snade væk fra min bro, dytten fløjtme dårlig dværgestil at forsøge aflivning af brovægterdværg med passiv rygning!" Vellysten svarede promte "Tolle mæ æ ge' anton, jeg er gone, for om lidt kommer en bon der er meget større end min, bon'en altså!".
Arm i arm kom Frille og snavpot svævende over broen på en sky af fortættet ukrudtssubstans, mens de hilste på en mindrer vagtparade af lyserøde hallucinationer. Den efterhånden pænt heftigt arrige trolderik brølede "Nu må i for Brite Rønn da lade en stakkels kønsforvirret troldepus have sin formiddag i ro og røgfri fred?" Frille svarede diplomatisk "Bevares min grumme ven, vi skal hurtigt forlade dig, for om lidt kommer en dværg så dum, at ham æder du bare hvis du vil!".
Dumpet tøffede lidt på må og få hen mod broen, han var i vanlig stil sakket lidt bagud, mest fordi han brugte en del mere tid end sine kollegaer på at rulle sine røgpinde. Han havde just fået tændt op i sin lille bønne, da hans tusselanker ramte broens kant, den kønsforvirrede androgyne brovægtertrold sprang frem på broen og skreg "Nu skal du dø, din dumme dumdristige drønnert af en dværg!" Tumpet så uforstående på personagen foran sig, og tog stille og roligt pinden ud af ædespalten og svarede "Var ikke klar over at trolde var kødædende, specielt metroseksuelle androgyne trolde." Trolden tøvede og sagde "Øhhh kødædende" "Ja" svarede Tumpet "Du ved li'som kødædende planter, rigtige mænd og visse ydelsessælgende kvinder!". Trolden var i syv sind, men valgte efter lidt overvejelse det 3 sind, da det gav mest mening. "Du skal ikke forsøge at snyde mig, nu skal du dø din beskidte hund!" trolden farede frem over broen med begge klør løftet medens han brølede som en kvinde omkring den 30 i måneden, hvis i forstår, men ligesom han skulle til at flå Tumpet i stumper og stykker, holdt Tumpet et spejl op foran ham, og han bremsede sin fremfærd mens han som det kønsforvirrede væsen han var, rettede på sit hår, poserede med siden til og spurgte fjantet, "jeg ser ikke tyk ud i den her vel?", Tumpet lænede stille og roligt spejlet op ad broens gelænder og listede over i broen i al hast.
onsdag den 9. december 2009
10. December – Omstillingsparat
De 6 stod linet op som dårlige argumenter i en exitstrategi for Afghanistan, og Frille lod sin røst lyde over deres små hoveder og hætter. ”Kære Dværge, endnu en gang må vi rådslå. I horisontens dis aner vi alle en bro, og som vi ved, er broer et jungiansk symbol for en overgang, og rent fysisk jo også en overgang, fra et til noget andet, så spørgsmålet er, er vi klar til at tage os i skridtet og tage skridtet?” Plovmand der var indbegrebet af omstillingsparat, i den udgave de fleste moderne smarte medarbejdere er, at de da selvfølgelig er omstillingsparate udad til, men indadtil har ondt i maven, jublede ”JA! Noget nyt, det skal vi da prøve!” Dumpet, der faktisk ikke viste hverken hvad en bro var eller hvordan man kom over den, og hvordan skulle han også vide at man kunne komme over en bro, når han ikke viste at en bro var noget man kunne komme over, valgte at lægge ansigtet i spekulative folder, hvordan det så end ser ud.
torsdag den 3. december 2009
9. December – kro eller nootybar, et skænderi.
Snavpot der havde notorisk ædeflip af helt åbenlyse årsager, var selvsagt klar på at sluge buffeten på Den Savlende Kamphund, og kunne ikke se hvad en bar røv ville gøre af underværker for nogen, og så var han i øvrigt sexuelt afholdende, hvilket hans lille virgin-promise-purity-ring (og nej det er ikke opdigtet, man går med dem i USA) indikerede. Vellysten blev olm og udbrød ”Dit sexforskrækkede flomme fromme fjols, hvis ikke jeg snart ser en bar røv, gør jeg noget ved den buffet din ynkelige undskyldning for forestillingsevne, ingenlunde kan forestille sig, om du så røg al tjald i hele verden gange 1½!”. Snavpot, der medens Vellysten havde svinet ham, var taget en tur længere ind i sine egne tåger, takket være en stor klump sort marokko, fniste bare og sagde ”Du sa’ nums’!”. Vellysten rystede opgivne på hovedet og satte sig i grøften med sit blad ”Dwarfs with muffs”.
Frille rømmede sig, og gjorde sig til talsmand for Den Svalende Kamphund, og da flertallet altid var med Frille, om de stemte eller ej, vandrede de ind i den lille hundegård, der omgav Den Savlende Kamphund, Vellysten gik bagerst og surmulede, men da han så buffeten lyste han op som en kvindelig håndboldspiller der ser en pigespejdertrup på hike. Der var alskens lækkerier for en dværg. Poserede dværghønseæg, små grå, cocktailpølser, minisandwiches, juniorburgere, friterede dværghamstere og alt hvad man kan lave i en mikro-ovn, for som dværgenes kogebøger altid indleder og afslutter med ”Småt er godt!”, altså når vi snakker om mad.
8. December - en dukkert i Bon-dammen
tirsdag den 17. november 2009
7. December – en rejse begynder.
Frille satte sig til sit lyserøde Steinweg og søn koncertflygel og spillede lystigt et lille kinesisk inspireret musikstykke, primært fordi hans Gong Gong var gået i stykker. Dumpet, var faldet med et hult bump ned på gulvet fra sin soveplads på et af stuens hanebånd, og blev liggende som en død flue i en Vallas citronvand, indtil den permanent morgenirriterede Snorke sparkede ham brutalt i løgsækken, og bad ham flytte sit radbrækkede skodlegeme, så ordentlige folk, en term der ofte udtrykker laveste fællesnævner i kedsommelighed og stereotypografi, kunne komme forbi.
Samtlige fordærvede dværge og deres habengut, stod på rad, række og geled udenfor den lille lede lusede hytte, og pissede i hækken, for som forældre ved, er det godt at alle har tisset af inden man tager af sted. Efter en fælles rystetur, og husk kun tre gange, ellers er det lir, og knapning af seler, satte Frille en dyster dommedalsbasun for munden, og blæste tre skingre toner, det officielle dværgesignal til afgang.
Et lille absurd optog af 60cm høje dværge, vraltede møjsommeligt ud på vejen, ved hvilken den lille hytte lå, og drejede resolut til højre, for hverken til eller hos venstre er der noget godt at hente.
5. December – pakkeleg.
6. December – rak og pakkedag.
Snorke var kravlet ind i sin vadsæk, og tog sig en lur, mens han drømte om et job som nattevægter i Jysk sengetøjslager.
Alt imens de pakkede, sang de den gode gamle dværgepakkevise:
Hey Ho, Hey Ho! Hvad er du for en so?
En Vickie Jo, en øjsen ko
Vi pakker i vad, pakker i sæk
Og her hjælper ingen kære mor
4. December – ønskeliste.
3. December – den store beslutning.
Men for at komme videre i teksten, slog Frille et slag i bordet, og udbrød hvad der senere skulle vise sig at være en ligegyldig bemærkning for den øvrige historie, som han efterfølgende fulgte op på med ordene ”Den kedelige lektie har talt, vi vil drage af sted, og bringe gaver af en passende værdi, eller hvad gavekassen nu engang dikterer man giver til nyfødte kejsere, frelsere og potentielle verdensherredømmetyraner.” Ohshit hev fluks frem fra sin lomme en monstrøs portmonee, og åbnede dens indre ved at messe "Op, op, op dit svin, eller du bliver gydeligt til grin!" og ud af det sorte dybe hul fløj et møl og en støvkugle, hvorpå Ohshit udbrød "Men hvad skal det hjælpe, når jeg nu er flad som batterier i nyt legetøj juleaften. Plovmand klødede sig i nakken og sagde "Jamen så er der vel ikke anden udvej end at vi må ligge den af", det var Dumpet imidlertid ikke meget for, da han havde prøvet det alt for mange gange, og som han sagde, så haltede man jo i flere uger efter. Frille rakte beroligende begge hænder ud mod den lille fesne forsamling og sagde "Fat mod, ro og hvile mine kære små, ingen grund til gråd, eller bekymring, så sandt som jeg er Frille skal vi ikke komme tomhændet, og ej heller Dumpet haltende, således har vi jo den årlige offergave, som vi jo med fordel kunne bruge af." Den årlige offergave er de penge du og jeg betaler til skattefar under rubrik 645 på skatteopgørelsen, som vi jo alle ved har 832,5 rubrikker i alt, hvilket med løs hovedregning er 666 plus moms, altså af det onde. Denne rubrik dækker over hemmelig aftale mellem nogle kommunister og SKAT, hvor man hvert år donerer en let sum til De Syv Fordærvede Dværge, for at holde dem i deres dimension af virkeligheden.
De øvrige seks fordærvede så fortrøstningsfulde ud, eller i hvert fald fulde.
2. December – dværgrådet.
Frille ringede som en spedalsk med klokken, og bød efter forskrifterne og protokollen velkommen med ordene ”Coke, coke, dværge på dope, samlet om gralen, forsvarer af amoralen, lad din røst lyde, og gift udspyde!”, de syv fordærvede dværge messede i kor ”Og misæren med os!”. Frille bad alle rejse sig og fremdrog af den store kiste Den kedelige lektie, hvorpå alle rejste sig, hvad de jo også var blevet bedt om. Frille rømmede sig og tog til orde, ”Den kedelige lektie skriver i Bogen til de syv fordærvede i dommedagsdalen, at se et tårn af lort på en bund af væde, skal forkynde at i øst en kejser af kvindens lænder er skedet! Fra tidernes morgen har været i vente, en der er mere kendte end de kendte, så kendt at man vil sværge ved hans navn, og så er man fløjt fisme kendt”. Dværgene satte sig ned og Snavpot lod sin allestedsnærværende porcelænsbon, med motiver fra udflugtesmålet Tolne Gravhøje, hvile et øjeblik, og sagde ”Vi må pakke sydfrugterne, andre nødvendige frugter, kejseren værdige gaver og drage mod krybben, som den kedelige lektie foreskriver!”, de seks andre dværge rystede ivrigt på hovedet mens de slog knæene sammen i takt, en kendt gestus blandt fordærvede mytiske dværge, når de er enige med den som fører ordet, også kaldet en ordfører, ikke at forveksle med en ordforfører, som en noget ganske andet og lummert.
1. December – en lorteåbenbaring.
Præludium/appetizer/første fix
I centrum af denne dimension ligger De Syv Dværges Dommedags Dal hvor De Syv fordærvede dværge residerer i den lille lusede hytte. Hvad de Syv Fordærvede Dværge lidet ved, denne stund, er at de snart skal få en åbenbaring, i henhold til Den Kedelige Lektie skal de ud på en pilgrimsfærd, en odyssé, som vil gå over i Fordærvede Dværges historie, som en pendant til vores allerede kendte krøniker, såsom Asterix og hans gæve gallere, Lucky Luke, rådhusklokkerne og beretningerne om Arne And.
Læs med fra første december hvis du tør, der garanteres kun at intet er helligt.
Her følger iøvrigt CVerne for de syv fordærvede dværge:
Navn: Frille From Festus
1172-1197 Stud,mag.lek ved Dommedags Dalens lektiologiske fakultet.
1198-1234 Ph.D(værg) studerende over emnet ”Dværgenes kedelige lektie og dens betydning for prepostmoderne dværgkast.”
1235-1260 Lektor ved institut for jordbrug, dværgvækst, stråforkortelse (penisreduktion) og hampdyrkning.
1261- Alvidende medlem af De 7 Fordærvede Dværge.
Fritidsinteresser
Kæmpekast, gryderetter og Quentin-dialog (en retorisk disciplin som er den eneste reelle sprogfornyelse siden Sokrates bad en af de små drengeelever om at sidde hos ham på skødet.
Ynglingsting
Snehvides folde-ud-kalender
Navn: Plovmand Furerskår
1110-1111 Kioskbasker i en nærbutik
1111-1235 Avisudlægger
1235-1260 Lektor ved institut for jordbrug, dværgvækst, stråforkortelse (penisreduktion) og hampdyrkning.
1261- Analfikseret medlem af De 7 Fordærvede Dværge.
Fritidsinteresser
Lort, fæces, fækalier, gylle, møg, gødning, prut, metangas
Ynglingsting
Toiletpapir
Snavpots CV
Navn: Snavpot Snask Stivertsen
1100-1160 Langtidsledig, grundet manglende interesse for at lave noget
1260-1261 Redaktør af ugebladet ”Det vi ruller og det vi ryger”
1261- Skævt medlem af De 7 Fordærvede Dværge.
Fritidsinteresser
Enhver ting i universet der kan gløde, og hvis røg man kan inhalerer.
Ynglingsting
Bon
Ohshits CV
Navn: Ohshit Prut Fjærtesen
1233-1234 Røven af fjerde division
1234-1235 Røven af tredje division
1235-1236 Røven af anden division
1236-1237 Røven af første division
1237-1238 Tyrens røvhul
1238-1261 Marketingassistent hos TK Development
1261- ildelugtende medlem af De 7 Fordærvede Dværge.
Fritidsinteresser
Det periodiske systems 8 hovedgruppe, også kaldet ædelgasserne.
Ynglingsting
En pruttepude
Vellystens CV
Navn: Vellysten Stiv Erigertsen
911 - 1010 Systemudvikler for T.Anges Rør og Kabel A/S
1010-1080 Handicaphjælper, efter hjælp til selvhjælp metoden
1080-1261 Kondomdesigner
1261 – liderligt medlem af De 7 Fordærvede Dværge.
Fritidsinteresser
Håndarbejde
Ynglingsting
Goliat, som han kalder den.
Snorkes CV
Navn: Snork Sov Søvnigsen
800 -1261 Han sov vist
1261 – hvilende medlem af De 7 Fordærvede Dværge.
Fritidsinteresser
Søvn
Ynglingsting
Hovedpude
Dumpets CV
Navn: Dumpet von Imbicilicus
1099-1115 Studier i infinitesimalregning ved Sorbonne
1116-1133 Tilkaldevikar på Ubberøds Rudolph Steiner skole
1134-1134 Grundlægger af Scientology
1134-1150 På vand og brød for mordet på L. Ron. Hubbard
1150-1261 Tigger ved Jericos mure, hvor han fik en sten i nøden.
1261- dumt medlem af De 7 Fordærvede Dværge.
Fritidsinteresser
Vektorer i rummet
Ynglingsting
Hvad der kan måles og vejes