tirsdag den 17. november 2009

7. December – en rejse begynder.

Solen stod donorrød i horisonten over De syv dværges dommedags dal, og Dværgenes ADHD-diagnostiserede præmiehane galede som Rosemarys baby på E og syre til en Black Metal koncert i en mørk norsk skov! Frille farede op som en prop af en overgæret billig tysk champagneefterligning fra Rhinens urin, kul og blyforurenede vand, med det ynkelige resultat at han knaldede fessorkrydderen direkte op i overkøjen, hvor Plovmand endnu var mit i en sjaskvåd drøm, mange mytiske fordærvede dværge, er jo i modsætning til hvad folk skulle tro, notoriske sengevædere.
Frille satte sig til sit lyserøde Steinweg og søn koncertflygel og spillede lystigt et lille kinesisk inspireret musikstykke, primært fordi hans Gong Gong var gået i stykker. Dumpet, var faldet med et hult bump ned på gulvet fra sin soveplads på et af stuens hanebånd, og blev liggende som en død flue i en Vallas citronvand, indtil den permanent morgenirriterede Snorke sparkede ham brutalt i løgsækken, og bad ham flytte sit radbrækkede skodlegeme, så ordentlige folk, en term der ofte udtrykker laveste fællesnævner i kedsommelighed og stereotypografi, kunne komme forbi.
Samtlige fordærvede dværge og deres habengut, stod på rad, række og geled udenfor den lille lede lusede hytte, og pissede i hækken, for som forældre ved, er det godt at alle har tisset af inden man tager af sted. Efter en fælles rystetur, og husk kun tre gange, ellers er det lir, og knapning af seler, satte Frille en dyster dommedalsbasun for munden, og blæste tre skingre toner, det officielle dværgesignal til afgang.
Et lille absurd optog af 60cm høje dværge, vraltede møjsommeligt ud på vejen, ved hvilken den lille hytte lå, og drejede resolut til højre, for hverken til eller hos venstre er der noget godt at hente.

For at undgå den værste ballade på turen, havde Frille installeret DVD-skærm i baghovedet på alle dværge, selvsagt med undtagelse af Dumpet, der gik sidst, man er vel økonomisk bevist. Men Frilles ellers kløgtige tiltag hjælp ingenting, efter mindre end 10 minutters rejse, var "festlighederne" i gang, Dumpet ville bæres, Snavpot skulle tisse, Ohshit ville hører om det ikke snart var der, og Plovmand og Snorke var ved at komme i klammeri over nogle sjove svampe der stod i en vejkant. Frille lagde ansigtet i hidsige folder og brølede "at hvis de ikke snart faldt til ro, kunne de komme af og gå!" hvad der giver meget lidt mening på en vandringstur, men hvorfor skulle dette afsnit af julekalenderen være mere logisk og konstruktivt end de forrige og de kommende?

5. December – pakkeleg.

Det er en ting at ville bringe en nyfødt verdensleder sne, noget andet er at gemme det så tolderne, kontrolfreaksne, staten, systemet, The Man! og narkokampkøterne ikke finder det, men de fordærvede dværge gik kry, kæphøje og kække til sagen, og begyndte at foreslå forskellige potentielle gemmesteder og hideouts. Første forslag var oppe i Plovmands uendeligt lange og snørklede tarmkanaler, da de jo just var blevet så godt og grundigt renset, beklageligvis havde numsegejseren udvidet Plovmands ringmuskel, så man kunne kører en gammel grøn John Deere med frontlæsser fra 70erne derind, uden at Plovmand opdagede noget, med andre ord, ville han ikke være i stand til at holde noget i sig. Næste forslag lød på at gemme det oppe i Ohshits næsebor, guderne skal vide at han var vandt til at have sne i næsen, Frille, der som altid havde styr på lektien, troede dog ikke på dette koncept, for som han sagde ”Man sætter jo heller ikke Socialdemokrater til at vogte skattestoppet, vel?”. Dumpet kom med et forslag ingen tog alvorligt, han læste jo aldrig på lektien. Snavpot, det navnkundige geni der havde gennemskuet at gaven skulle være sne, fik endnu en lys ide, hvilket man kan undrer sig gevaldigt over, hans mængder af indtaget hippiesalat taget i betragtning. Ideen gik på at gemme den kostbare hvide sne under en falsk bund i Dumpets vadsæk, Dumpet der grundet den manglende læsning af lektien ikke fattede en julebjæle af det hele, protesterede ikke umiddelbart, og de øvrige fordærvede dværge besluttede at Dumpe skulle være deres snekurér.

6. December – rak og pakkedag.

Der var opbrudsstemning i den lille lusede dværghytte, de 7 fordærvede dværge pakkede løs af deres sydfrugter, så man skulle tro de aldrig skulle vende tilbage. Plovmand forsøgte ihærdigt at få sit vand/lorte-tårn ned i sin vandsæk, man efterlader jo ikke bare et tegn fra foroven til eventuelle ubudne gæster. Snavpot havde travlt med at installerer en vandrebon i sin hue, så han ved hjælp af slanger, lodder, trisser og en lille bunsenbrænder, kunne holde sine fornøjelsesgrøntsager i kog på hele turen. Ohshit gad ikke pakke, men øvede sig i at prutte alfabeatet. Vellysten stod og hoppede på sin vadsæk for at få den lukket, havde proppet omkring 2000 kondomer og et iltapparat i sin bagage, for som han sagde, man ved jo aldrig om vi møder en lille trold…
Snorke var kravlet ind i sin vadsæk, og tog sig en lur, mens han drømte om et job som nattevægter i Jysk sengetøjslager.

Alt imens de pakkede, sang de den gode gamle dværgepakkevise:

Hey Ho, Hey Ho! Hvad er du for en so?
En Vickie Jo, en øjsen ko
Vi pakker i vad, pakker i sæk
Og her hjælper ingen kære mor

4. December – ønskeliste.

Efter Frilles udmelding faldt der mere ro på de øvrige 6 fordærvede dværge, måske på grund af Frilles autoritet, men nok også lige så meget afledt af den efterhånden store mængde skunk flere af dværgene havde inhaleret, Ohshit så dog sit snit til at bringe et relevant spørgsmål på banen, hvad skulle de bringe den nyfødte som gave, det var jo ikke ligefrem fordi Plovmands røvspulertur og Frilles efterfølgende tydning i henhold til den kedelige lektie, havde kastet en ønskeliste af sig, så hvad skulle man bringe af offergave. Vellysten foreslog en pruttepude, for det fik ham altid til at grine, og prutter er eviggyldig underholdning, der er gængs på tværs af alle kulturkløfter, så mon ikke integrationen i landet kunne få et løft, hvis man pruttede noget mere sammen, det ved enhver. Snavpot foreslog et kilo latterhø, men det vandt ikke rigtigt gehør, altså ikke den slags man spiller efter, men den anden, med mindre du spiller noget virkelig mærkeligt.


Dumpet rakte ivrigt sin lille ynkelige hånd i vejret, og med overbærenhed i stemmen lod Frille ham tage ordet. Dumpet tog ordet og kiggede forvirret på det, Snavpot lænede sig over mod ham og sagde "Du skal putte det i munden din lavbenede vammelfesne fæfår, ellers lader du det gå til spilde, og det er synd for ordet, det skaber jo hvad det nævner!". Dumpet puttede skyndsomst ordet i gabet og udtalte "Hvad med et krybbespil?". De øvrige dværge slog en hånelige latter op, hvilket ikke svarer til at slå et brød op, da latter ikke indeholder gær, og Ohshit fniste "Har du nu igen haft snuden i snespejlet, krybbespillet er jo slet ikke opfundet endnu!", og således kunne Dumpet noterer endnu et nederlag som fremsynet geni, der var forud for sin tid, hvis man altså betragter tid som en fortløbene proces og ikke en konstant.


Snorke, hvis øjne var sløret af en blanding af søvn, gul stær og tjald, foreslog at man da godt kunne sætte lidt fokus på at den nyfødtes fødsel jo i princippet etablerede julen som begreb, og hvad er mere julet end sne, så selvfølgelig skulle gaven være sne.

Samtlige øvrige fordærvede dværge syntes det var en fremragende og udemærket ide, men for at Snorke ikke skulle få for høje tanker om sig selv, valgte de at se skeptiske ud, du ved ligesom når den ene fløj i politik kommer med et godt forslag, som den anden fløj er enig i og synes godt om, men nedgør fordi de ikke selv kom med det. Samme psykologiske princip der gør at børn i en sandkasse smadrer de andres byggerier, hvis de er pænere end ens eget.

3. December – den store beslutning.



Efter mange lange uendeligt kedelige timers diskussion, ævl, kævl og ikke ringe ordstrid, var de 7 fordærvede dværge om det 11½ kantede egetræsfinerbord ikke kommet nogen steder af betydning i dagsordenen, primært havde man skamreddet sine individuelle kæpheste, blandt kendere benævnt kæphestologi, der kort går ud på at præsentere gamle forstokkede og forkvaklede koncepter i ny forklædning i en uendelighed, samt taget enhver ledig tangent ud af emnet og ind på mere interessante emner, for helt ærligt, hvad fedt er der lige ved en lang pilgrimsrejse over stok og sten og asfalt for religionens skyld, når man kan sidde i sin hytte og ryge jordfed på et hul i jorden så dybt, at man kan bruge varmen direkte fra jordens indre til at vedligeholde gløden.
Men for at komme videre i teksten, slog Frille et slag i bordet, og udbrød hvad der senere skulle vise sig at være en ligegyldig bemærkning for den øvrige historie, som han efterfølgende fulgte op på med ordene ”Den kedelige lektie har talt, vi vil drage af sted, og bringe gaver af en passende værdi, eller hvad gavekassen nu engang dikterer man giver til nyfødte kejsere, frelsere og potentielle verdensherredømmetyraner.” Ohshit hev fluks frem fra sin lomme en monstrøs portmonee, og åbnede dens indre ved at messe "Op, op, op dit svin, eller du bliver gydeligt til grin!" og ud af det sorte dybe hul fløj et møl og en støvkugle, hvorpå Ohshit udbrød "Men hvad skal det hjælpe, når jeg nu er flad som batterier i nyt legetøj juleaften. Plovmand klødede sig i nakken og sagde "Jamen så er der vel ikke anden udvej end at vi må ligge den af", det var Dumpet imidlertid ikke meget for, da han havde prøvet det alt for mange gange, og som han sagde, så haltede man jo i flere uger efter. Frille rakte beroligende begge hænder ud mod den lille fesne forsamling og sagde "Fat mod, ro og hvile mine kære små, ingen grund til gråd, eller bekymring, så sandt som jeg er Frille skal vi ikke komme tomhændet, og ej heller Dumpet haltende, således har vi jo den årlige offergave, som vi jo med fordel kunne bruge af." Den årlige offergave er de penge du og jeg betaler til skattefar under rubrik 645 på skatteopgørelsen, som vi jo alle ved har 832,5 rubrikker i alt, hvilket med løs hovedregning er 666 plus moms, altså af det onde. Denne rubrik dækker over hemmelig aftale mellem nogle kommunister og SKAT, hvor man hvert år donerer en let sum til De Syv Fordærvede Dværge, for at holde dem i deres dimension af virkeligheden.
De øvrige seks fordærvede så fortrøstningsfulde ud, eller i hvert fald fulde.

2. December – dværgrådet.

Alle de 7 fordærvede dværge mødtes om det 11½ kantede egetræsfinerbord fra IKEA, der udgjorde den lusede dværghyttes primære inventar, og var stedet hvor alle større såvel som mindre og mellemstore og det der er derimellem beslutninger, blev taget. De var der alle syv, Frille der havde læst på den kedelige lektie, Plovmand der havde tømt ryggen og rejst et tårn i brunt, Snavpot skæv som en vindbøjtel, Ohshit med gas i tarmene, Vellysten liderlig som en brunstig hanhund bundet til nedløbsrøret udenfor en slagterbutik, Snorke der havde så meget søvn i øjnene at han kunne forme en guldkalv af det, og sidst og mindst Dumpet, som aldrig havde læst på den kedelige lektie.
Frille ringede som en spedalsk med klokken, og bød efter forskrifterne og protokollen velkommen med ordene ”Coke, coke, dværge på dope, samlet om gralen, forsvarer af amoralen, lad din røst lyde, og gift udspyde!”, de syv fordærvede dværge messede i kor ”Og misæren med os!”. Frille bad alle rejse sig og fremdrog af den store kiste Den kedelige lektie, hvorpå alle rejste sig, hvad de jo også var blevet bedt om. Frille rømmede sig og tog til orde, ”Den kedelige lektie skriver i Bogen til de syv fordærvede i dommedagsdalen, at se et tårn af lort på en bund af væde, skal forkynde at i øst en kejser af kvindens lænder er skedet! Fra tidernes morgen har været i vente, en der er mere kendte end de kendte, så kendt at man vil sværge ved hans navn, og så er man fløjt fisme kendt”. Dværgene satte sig ned og Snavpot lod sin allestedsnærværende porcelænsbon, med motiver fra udflugtesmålet Tolne Gravhøje, hvile et øjeblik, og sagde ”Vi må pakke sydfrugterne, andre nødvendige frugter, kejseren værdige gaver og drage mod krybben, som den kedelige lektie foreskriver!”, de seks andre dværge rystede ivrigt på hovedet mens de slog knæene sammen i takt, en kendt gestus blandt fordærvede mytiske dværge, når de er enige med den som fører ordet, også kaldet en ordfører, ikke at forveksle med en ordforfører, som en noget ganske andet og lummert.

1. December – en lorteåbenbaring.



Og en engel viste sig for hyrderne, og de tre vise mænd så en ny stjerne i øst, men i de fordærvede dværges dommedags dal, sad Plovmand på tønden og tømte sin lille krumbøjede dværgeryg for fæces, alt imens han nynnede ”En pølse tog ud på en rejse så lang”, men pludselig steg vandet i tønden som en islandsk gejser på epo, og udover at spule Plovmands indre fordøjelsessystem helt og aldeles ren for ufordøjede såvel som fordøjede madvarer, under et benævnt fækalier, sendte den plovmand til vejrs som en rumraket der havde taget viagra. Plovmand røg gennem den lille lusede dværgehyttes tag, og knaldede krydderen direkte op i en lavt hængende gren på havens store og over 100 år gamle hashplante. Frille kom ilende til fra brændeskuret, hvor han havde siddet og læst på lektien, og udbrød ”det er et tegn, en lille dreng er født, en søn er en eller anden far og mor givet et sted i øst”. Snavpot, der sad foran huset og blæste i en jordfed sammen med Ohshit, spurgte tørt ”Og hvordan kan du se alt det Frille?”, ”Joh min skæve ven” svarede Frille ”Jeg har jo læst på lektien!”, ”Jamen så må vi straks drage af sted med gaver, lovprisninger og give-aways, ganske som jeg kan forestille mig hyrder, vise mænd og moderne marketingfolk gør.” Og som sagt så gjort, eller det vil sige, først husråd.

Præludium/appetizer/første fix

Hvis man tager til Hovedbanegården i Normandiet, og stiller sig mellem perron 11 og 12, med venstre fod mod øst, og højrehånds pegefinger mod syd, vil man stille og roligt, blive suget ind i en af verdens mange alternative dimensioner, i kender dem selv, områder hvor virkeligheden er en anden end den ægte virkelighed. Der er eksempelvis en dimension for vælgere og partimedlemmer af DF, en rimelig alternativ dimension hvor alt hvad der er dansk er ophøjet til Gud, og alt andet er benævnt det onde, bliver ofte kaldt frygtens dimension. Men den dimension jeg beskriver her, er en ganske anden, det er noget nær et spejl på den virkelighed du kender, tilsat hele den litterære histories menageri af eventyrkarakterer og samtlige kendte euforiserende midler flyder frit.

I centrum af denne dimension ligger De Syv Dværges Dommedags Dal hvor De Syv fordærvede dværge residerer i den lille lusede hytte. Hvad de Syv Fordærvede Dværge lidet ved, denne stund, er at de snart skal få en åbenbaring, i henhold til Den Kedelige Lektie skal de ud på en pilgrimsfærd, en odyssé, som vil gå over i Fordærvede Dværges historie, som en pendant til vores allerede kendte krøniker, såsom Asterix og hans gæve gallere, Lucky Luke, rådhusklokkerne og beretningerne om Arne And.

Læs med fra første december hvis du tør, der garanteres kun at intet er helligt.

Her følger iøvrigt CVerne for de syv fordærvede dværge:


Frilles CV



Navn: Frille From Festus

1172-1197 Stud,mag.lek ved Dommedags Dalens lektiologiske fakultet.
1198-1234 Ph.D(værg) studerende over emnet ”Dværgenes kedelige lektie og dens betydning for prepostmoderne dværgkast.”
1235-1260 Lektor ved institut for jordbrug, dværgvækst, stråforkortelse (penisreduktion) og hampdyrkning.
1261- Alvidende medlem af De 7 Fordærvede Dværge.

Fritidsinteresser
Kæmpekast, gryderetter og Quentin-dialog (en retorisk disciplin som er den eneste reelle sprogfornyelse siden Sokrates bad en af de små drengeelever om at sidde hos ham på skødet.

Ynglingsting
Snehvides folde-ud-kalender


Plovmands CV

Navn: Plovmand Furerskår

1110-1111 Kioskbasker i en nærbutik
1111-1235 Avisudlægger
1235-1260 Lektor ved institut for jordbrug, dværgvækst, stråforkortelse (penisreduktion) og hampdyrkning.
1261- Analfikseret medlem af De 7 Fordærvede Dværge.

Fritidsinteresser
Lort, fæces, fækalier, gylle, møg, gødning, prut, metangas

Ynglingsting
Toiletpapir



Snavpots CV

Navn: Snavpot Snask Stivertsen

1100-1160 Langtidsledig, grundet manglende interesse for at lave noget
1260-1261 Redaktør af ugebladet ”Det vi ruller og det vi ryger”
1261- Skævt medlem af De 7 Fordærvede Dværge.

Fritidsinteresser
Enhver ting i universet der kan gløde, og hvis røg man kan inhalerer.

Ynglingsting
Bon

Ohshits CV

Navn: Ohshit Prut Fjærtesen

1233-1234 Røven af fjerde division
1234-1235 Røven af tredje division
1235-1236 Røven af anden division
1236-1237 Røven af første division
1237-1238 Tyrens røvhul
1238-1261 Marketingassistent hos TK Development
1261- ildelugtende medlem af De 7 Fordærvede Dværge.

Fritidsinteresser
Det periodiske systems 8 hovedgruppe, også kaldet ædelgasserne.

Ynglingsting
En pruttepude



Vellystens CV

Navn: Vellysten Stiv Erigertsen

911 - 1010 Systemudvikler for T.Anges Rør og Kabel A/S
1010-1080 Handicaphjælper, efter hjælp til selvhjælp metoden
1080-1261 Kondomdesigner
1261 – liderligt medlem af De 7 Fordærvede Dværge.

Fritidsinteresser
Håndarbejde

Ynglingsting
Goliat, som han kalder den.




Snorkes CV

Navn: Snork Sov Søvnigsen

800 -1261 Han sov vist
1261 – hvilende medlem af De 7 Fordærvede Dværge.

Fritidsinteresser
Søvn

Ynglingsting
Hovedpude



Dumpets CV

Navn: Dumpet von Imbicilicus

1099-1115 Studier i infinitesimalregning ved Sorbonne
1116-1133 Tilkaldevikar på Ubberøds Rudolph Steiner skole
1134-1134 Grundlægger af Scientology
1134-1150 På vand og brød for mordet på L. Ron. Hubbard
1150-1261 Tigger ved Jericos mure, hvor han fik en sten i nøden.
1261- dumt medlem af De 7 Fordærvede Dværge.

Fritidsinteresser
Vektorer i rummet

Ynglingsting
Hvad der kan måles og vejes