tirsdag den 17. november 2009

7. December – en rejse begynder.

Solen stod donorrød i horisonten over De syv dværges dommedags dal, og Dværgenes ADHD-diagnostiserede præmiehane galede som Rosemarys baby på E og syre til en Black Metal koncert i en mørk norsk skov! Frille farede op som en prop af en overgæret billig tysk champagneefterligning fra Rhinens urin, kul og blyforurenede vand, med det ynkelige resultat at han knaldede fessorkrydderen direkte op i overkøjen, hvor Plovmand endnu var mit i en sjaskvåd drøm, mange mytiske fordærvede dværge, er jo i modsætning til hvad folk skulle tro, notoriske sengevædere.
Frille satte sig til sit lyserøde Steinweg og søn koncertflygel og spillede lystigt et lille kinesisk inspireret musikstykke, primært fordi hans Gong Gong var gået i stykker. Dumpet, var faldet med et hult bump ned på gulvet fra sin soveplads på et af stuens hanebånd, og blev liggende som en død flue i en Vallas citronvand, indtil den permanent morgenirriterede Snorke sparkede ham brutalt i løgsækken, og bad ham flytte sit radbrækkede skodlegeme, så ordentlige folk, en term der ofte udtrykker laveste fællesnævner i kedsommelighed og stereotypografi, kunne komme forbi.
Samtlige fordærvede dværge og deres habengut, stod på rad, række og geled udenfor den lille lede lusede hytte, og pissede i hækken, for som forældre ved, er det godt at alle har tisset af inden man tager af sted. Efter en fælles rystetur, og husk kun tre gange, ellers er det lir, og knapning af seler, satte Frille en dyster dommedalsbasun for munden, og blæste tre skingre toner, det officielle dværgesignal til afgang.
Et lille absurd optog af 60cm høje dværge, vraltede møjsommeligt ud på vejen, ved hvilken den lille hytte lå, og drejede resolut til højre, for hverken til eller hos venstre er der noget godt at hente.

For at undgå den værste ballade på turen, havde Frille installeret DVD-skærm i baghovedet på alle dværge, selvsagt med undtagelse af Dumpet, der gik sidst, man er vel økonomisk bevist. Men Frilles ellers kløgtige tiltag hjælp ingenting, efter mindre end 10 minutters rejse, var "festlighederne" i gang, Dumpet ville bæres, Snavpot skulle tisse, Ohshit ville hører om det ikke snart var der, og Plovmand og Snorke var ved at komme i klammeri over nogle sjove svampe der stod i en vejkant. Frille lagde ansigtet i hidsige folder og brølede "at hvis de ikke snart faldt til ro, kunne de komme af og gå!" hvad der giver meget lidt mening på en vandringstur, men hvorfor skulle dette afsnit af julekalenderen være mere logisk og konstruktivt end de forrige og de kommende?

2 kommentarer:

  1. Spændende!
    Hvilken slags svampe var det, der stod i vejkanten?

    /Jackson

    SvarSlet
  2. Det er uvist, da de som sagt ikke nåede hverken at smage eller ryge dem.

    SvarSlet