tirsdag den 17. november 2009

5. December – pakkeleg.

Det er en ting at ville bringe en nyfødt verdensleder sne, noget andet er at gemme det så tolderne, kontrolfreaksne, staten, systemet, The Man! og narkokampkøterne ikke finder det, men de fordærvede dværge gik kry, kæphøje og kække til sagen, og begyndte at foreslå forskellige potentielle gemmesteder og hideouts. Første forslag var oppe i Plovmands uendeligt lange og snørklede tarmkanaler, da de jo just var blevet så godt og grundigt renset, beklageligvis havde numsegejseren udvidet Plovmands ringmuskel, så man kunne kører en gammel grøn John Deere med frontlæsser fra 70erne derind, uden at Plovmand opdagede noget, med andre ord, ville han ikke være i stand til at holde noget i sig. Næste forslag lød på at gemme det oppe i Ohshits næsebor, guderne skal vide at han var vandt til at have sne i næsen, Frille, der som altid havde styr på lektien, troede dog ikke på dette koncept, for som han sagde ”Man sætter jo heller ikke Socialdemokrater til at vogte skattestoppet, vel?”. Dumpet kom med et forslag ingen tog alvorligt, han læste jo aldrig på lektien. Snavpot, det navnkundige geni der havde gennemskuet at gaven skulle være sne, fik endnu en lys ide, hvilket man kan undrer sig gevaldigt over, hans mængder af indtaget hippiesalat taget i betragtning. Ideen gik på at gemme den kostbare hvide sne under en falsk bund i Dumpets vadsæk, Dumpet der grundet den manglende læsning af lektien ikke fattede en julebjæle af det hele, protesterede ikke umiddelbart, og de øvrige fordærvede dværge besluttede at Dumpe skulle være deres snekurér.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar