4. December – ønskeliste.

Efter Frilles udmelding faldt der mere ro på de øvrige 6 fordærvede dværge, måske på grund af Frilles autoritet, men nok også lige så meget afledt af den efterhånden store mængde skunk flere af dværgene havde inhaleret, Ohshit så dog sit snit til at bringe et relevant spørgsmål på banen, hvad skulle de bringe den nyfødte som gave, det var jo ikke ligefrem fordi Plovmands røvspulertur og Frilles efterfølgende tydning i henhold til den kedelige lektie, havde kastet en ønskeliste af sig, så hvad skulle man bringe af offergave. Vellysten foreslog en pruttepude, for det fik ham altid til at grine, og prutter er eviggyldig underholdning, der er gængs på tværs af alle kulturkløfter, så mon ikke integrationen i landet kunne få et løft, hvis man pruttede noget mere sammen, det ved enhver. Snavpot foreslog et kilo latterhø, men det vandt ikke rigtigt gehør, altså ikke den slags man spiller efter, men den anden, med mindre du spiller noget virkelig mærkeligt.

Dumpet rakte ivrigt sin lille ynkelige hånd i vejret, og med overbærenhed i stemmen lod Frille ham tage ordet. Dumpet tog ordet og kiggede forvirret på det, Snavpot lænede sig over mod ham og sagde "Du skal putte det i munden din lavbenede vammelfesne fæfår, ellers lader du det gå til spilde, og det er synd for ordet, det skaber jo hvad det nævner!". Dumpet puttede skyndsomst ordet i gabet og udtalte "Hvad med et krybbespil?". De øvrige dværge slog en hånelige latter op, hvilket ikke svarer til at slå et brød op, da latter ikke indeholder gær, og Ohshit fniste "Har du nu igen haft snuden i snespejlet, krybbespillet er jo slet ikke opfundet endnu!", og således kunne Dumpet noterer endnu et nederlag som fremsynet geni, der var forud for sin tid, hvis man altså betragter tid som en fortløbene proces og ikke en konstant.

Snorke, hvis øjne var sløret af en blanding af søvn, gul stær og tjald, foreslog at man da godt kunne sætte lidt fokus på at den nyfødtes fødsel jo i princippet etablerede julen som begreb, og hvad er mere julet end sne, så selvfølgelig skulle gaven være sne.

Samtlige øvrige fordærvede dværge syntes det var en fremragende og udemærket ide, men for at Snorke ikke skulle få for høje tanker om sig selv, valgte de at se skeptiske ud, du ved ligesom når den ene fløj i politik kommer med et godt forslag, som den anden fløj er enig i og synes godt om, men nedgør fordi de ikke selv kom med det. Samme psykologiske princip der gør at børn i en sandkasse smadrer de andres byggerier, hvis de er pænere end ens eget.