tirsdag den 17. november 2009

Præludium/appetizer/første fix

Hvis man tager til Hovedbanegården i Normandiet, og stiller sig mellem perron 11 og 12, med venstre fod mod øst, og højrehånds pegefinger mod syd, vil man stille og roligt, blive suget ind i en af verdens mange alternative dimensioner, i kender dem selv, områder hvor virkeligheden er en anden end den ægte virkelighed. Der er eksempelvis en dimension for vælgere og partimedlemmer af DF, en rimelig alternativ dimension hvor alt hvad der er dansk er ophøjet til Gud, og alt andet er benævnt det onde, bliver ofte kaldt frygtens dimension. Men den dimension jeg beskriver her, er en ganske anden, det er noget nær et spejl på den virkelighed du kender, tilsat hele den litterære histories menageri af eventyrkarakterer og samtlige kendte euforiserende midler flyder frit.

I centrum af denne dimension ligger De Syv Dværges Dommedags Dal hvor De Syv fordærvede dværge residerer i den lille lusede hytte. Hvad de Syv Fordærvede Dværge lidet ved, denne stund, er at de snart skal få en åbenbaring, i henhold til Den Kedelige Lektie skal de ud på en pilgrimsfærd, en odyssé, som vil gå over i Fordærvede Dværges historie, som en pendant til vores allerede kendte krøniker, såsom Asterix og hans gæve gallere, Lucky Luke, rådhusklokkerne og beretningerne om Arne And.

Læs med fra første december hvis du tør, der garanteres kun at intet er helligt.

Her følger iøvrigt CVerne for de syv fordærvede dværge:


Frilles CV



Navn: Frille From Festus

1172-1197 Stud,mag.lek ved Dommedags Dalens lektiologiske fakultet.
1198-1234 Ph.D(værg) studerende over emnet ”Dværgenes kedelige lektie og dens betydning for prepostmoderne dværgkast.”
1235-1260 Lektor ved institut for jordbrug, dværgvækst, stråforkortelse (penisreduktion) og hampdyrkning.
1261- Alvidende medlem af De 7 Fordærvede Dværge.

Fritidsinteresser
Kæmpekast, gryderetter og Quentin-dialog (en retorisk disciplin som er den eneste reelle sprogfornyelse siden Sokrates bad en af de små drengeelever om at sidde hos ham på skødet.

Ynglingsting
Snehvides folde-ud-kalender


Plovmands CV

Navn: Plovmand Furerskår

1110-1111 Kioskbasker i en nærbutik
1111-1235 Avisudlægger
1235-1260 Lektor ved institut for jordbrug, dværgvækst, stråforkortelse (penisreduktion) og hampdyrkning.
1261- Analfikseret medlem af De 7 Fordærvede Dværge.

Fritidsinteresser
Lort, fæces, fækalier, gylle, møg, gødning, prut, metangas

Ynglingsting
Toiletpapir



Snavpots CV

Navn: Snavpot Snask Stivertsen

1100-1160 Langtidsledig, grundet manglende interesse for at lave noget
1260-1261 Redaktør af ugebladet ”Det vi ruller og det vi ryger”
1261- Skævt medlem af De 7 Fordærvede Dværge.

Fritidsinteresser
Enhver ting i universet der kan gløde, og hvis røg man kan inhalerer.

Ynglingsting
Bon

Ohshits CV

Navn: Ohshit Prut Fjærtesen

1233-1234 Røven af fjerde division
1234-1235 Røven af tredje division
1235-1236 Røven af anden division
1236-1237 Røven af første division
1237-1238 Tyrens røvhul
1238-1261 Marketingassistent hos TK Development
1261- ildelugtende medlem af De 7 Fordærvede Dværge.

Fritidsinteresser
Det periodiske systems 8 hovedgruppe, også kaldet ædelgasserne.

Ynglingsting
En pruttepude



Vellystens CV

Navn: Vellysten Stiv Erigertsen

911 - 1010 Systemudvikler for T.Anges Rør og Kabel A/S
1010-1080 Handicaphjælper, efter hjælp til selvhjælp metoden
1080-1261 Kondomdesigner
1261 – liderligt medlem af De 7 Fordærvede Dværge.

Fritidsinteresser
Håndarbejde

Ynglingsting
Goliat, som han kalder den.




Snorkes CV

Navn: Snork Sov Søvnigsen

800 -1261 Han sov vist
1261 – hvilende medlem af De 7 Fordærvede Dværge.

Fritidsinteresser
Søvn

Ynglingsting
Hovedpude



Dumpets CV

Navn: Dumpet von Imbicilicus

1099-1115 Studier i infinitesimalregning ved Sorbonne
1116-1133 Tilkaldevikar på Ubberøds Rudolph Steiner skole
1134-1134 Grundlægger af Scientology
1134-1150 På vand og brød for mordet på L. Ron. Hubbard
1150-1261 Tigger ved Jericos mure, hvor han fik en sten i nøden.
1261- dumt medlem af De 7 Fordærvede Dværge.

Fritidsinteresser
Vektorer i rummet

Ynglingsting
Hvad der kan måles og vejes

1 kommentar:

  1. Pludselig er der lang tid til d. 1/12 og rigtig lang tid til d. 24/12.

    Lad odysseen starte og eventyret udrulle sig - Der var en gang for meget længe siden en grå dansker der levede i det grå Danmark. I et gråt år i en grå vintertid stod der pludselig en lysende led stjerne så klar på den grå danskers højopløste computerskærm - en stjerne som ville fortrænge alt det grå og sprede lys(t) og glæde. En ting var sikkert denne vinter ville blive en anderledes og uforglemmelig oplevelse midt i alt det grå.
    Torben

    SvarSlet