onsdag den 9. december 2009

10. December – Omstillingsparat

De syv fordærvede vandringsdværge luskede lystigt af sted henover de åbne vidder, og efter besøget i Den Savlende Kamphund, var humøret et ganske andet end før, ikke nødvendigvis bedre, bare et andet. I horisonten rejste sig pludselig en bro, for den slags sker jo, når der er byggeboom, hvis der altså er sådan et, og det er der jo nok ikke når der er finanskrise, så hvor den bro kom fra forstod De Syv Fordærvede Dværge reelt set ingenting af, hvorfor Frille da også med sin Dommedalsbasun blæste deling til holdt.
De 6 stod linet op som dårlige argumenter i en exitstrategi for Afghanistan, og Frille lod sin røst lyde over deres små hoveder og hætter. ”Kære Dværge, endnu en gang må vi rådslå. I horisontens dis aner vi alle en bro, og som vi ved, er broer et jungiansk symbol for en overgang, og rent fysisk jo også en overgang, fra et til noget andet, så spørgsmålet er, er vi klar til at tage os i skridtet og tage skridtet?” Plovmand der var indbegrebet af omstillingsparat, i den udgave de fleste moderne smarte medarbejdere er, at de da selvfølgelig er omstillingsparate udad til, men indadtil har ondt i maven, jublede ”JA! Noget nyt, det skal vi da prøve!” Dumpet, der faktisk ikke viste hverken hvad en bro var eller hvordan man kom over den, og hvordan skulle han også vide at man kunne komme over en bro, når han ikke viste at en bro var noget man kunne komme over, valgte at lægge ansigtet i spekulative folder, hvordan det så end ser ud.

Snorke spurgte om man kunne sove på en bro, for ellers var han fløjtende ligeglad med hvad de gjorde. Frille mente at det kunne man nok, men at det ikke var Broens hovedformål. Ohshit rakte hånden "Frille? Står der ikke noget i den Kedelige Lektie?????" Frille udbrød "Jo da, der står altid noget, lad os se." Frille fremdrog den hellige lektie og slog op i bogen over Broerne i Madison County, men sidderne var så klistret sammen af sødsuppe og snot, at han fluks bladrede videre til Bogen over omstillingsparathed og læste fra kapitel 1. "Til Dværgene i Dommedagsdalen, lykønskninger oh hilsner fra den udsendte. Thi se, jeg har set broer opskyde, og fundet at over broen er et andet sted, mens under broen ligeså er et andet sted. Det andet sted lurer ukendte glæder og farer, så gå en og en, så tabet bliver minimalt!" Os som lektien skriver, så handlede de, eller det vil sige, de tog lige en morgenkoger, for som man siger, uden hash og pille, glemmer dværgen helt at drille.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar