17. December - Maskaren på Morten M. Finn N og Jes D.

Hvis der er noget som de syv fordærvede dværge afskyr, næst efter tomme tobakspunge, er det Morten M. Finn N og Jes D. Morten M. fordi han er en dum, indskrænket nævenyttig snæversynet nazikopi, Finn N. fordi han ikke har, aldrig har været og aldrig vil blive sjov, og hvis han nogensinde har sagt noget sjovt, har han hugget det fra et amerikansk eller engelsk TV-program. Jes D. hades bare.

Efter at have forladt Lesbianstekistan ankom de til The Realms of Uik (hvilket betyder søjlerne for Ugly Idiot Kendisser), det første de mødte var en byste af Casper C. og et Jorn maleri af Puk Elgaard, halv satyr, halv fe. Længere inde i søjlegangen stødte de på et gruppebillede af alle der nogensinde har eller vil vinde X-faktor, Talent, Stjerne for en aften eller scenen er din.

Søjlegangen åbnede op til et lille podie, hvorpå der stod en kiste af glas, Snavpot fes op på podiet for at se hvem der lå og hyggede sig, og det var ingen ringere end Mr. MJ sammen med 1132 fostre af de børn alverdens kvinder gennem tiderne har hævdet han var far til. øjlegangen sluttede med en mindevæg for Bubber, som i denne lille eventyrsjulekalender er død og borte.

Søjlegangen var slut, og de befandt sig nu i en twilightzone mellem realms og Uik og det rigtige Kendisland, i tåen kunne de svagt ane et underligt væsen der vandrede frem og tilbage i strækmarch med armen hævet, medens de messede "Frisk prut over hele vort land, Frisk prut over hele vort land", de syv spidsede ører, for det mindede dem om et eller andet. Frille slog fluks op i Den Kedelige Lektie, i bogen Hadets Højsang, og læste fra kapitel 3 vers 11-15 "Og se et blegt arisk arrigt væsen, med armen strakt, i disen de fordærvede skue, følg mit bud og dræb for at dræbe!", og selv om dværgene ikke kendte termen Jihad, besluttede de sig alligevel for at gå bersærk på Morten M. som det var Den Kedelige Lektie taler om. Ohshit drønede afsted som en kongeørn på nitrogen, mens han brølede "Jeg har en kugle med dit navn på!" en sætning han havde hugget fra en århusiansk aftenskoledreng der forsøgte sig indenfor Hiphop, hvad han jo så ikke fik succes med. Ohshit kastede sig frem mens han hævede sin økse, og i et hug, splittede han Morten M. i to lige store dele, den ene mørk den anden sort, total Lundinstyle, og ud af skallen på kræset løb en lille hun med svinetud og skiftevis øffede og gøede, men da svinehunde typisk er sejlivet men ikke særligt store, gør den jo værre end den bider. Snavpot slog sig i klunkerne af grin,hvad der ikke lige var meningen, men det kan jo ske for de fleste at man rammer forbi lårene, han rullede om på jorden i stor smerte, mens de andre dværge klukkede af grin, for nok blir' man klog af skade, men tilskuerne får oftere en på smilebåndet end de lærer noget af andres ulykke.

De syv fordærvede vandrede vidre, da Snavpot havde fået limet sine ynglebolde sammen med 2-komponent epoxy, og nok en gang anede de i disen et suspekt udseende væsen. The creature stod med en basguitar, som han øjensynligt ikke kunne spille på, mens han underholdt en hel flok gamle mennesker med vittigheder der ikke var sjove, ej heller unikke endsige originale, men publikum klappede begejstret takket være der permanente tilstand af prædemens. Dumpet der aldrig havde læst på lektie spugte med kat i munden, hvem det var, Frille sagde "ikke snakke med kat i munden!", derpå slog Frille endnu en gang op i Den Kedelige Lektie, der kunne forkynde at der var tale om den en gang så platte, men nu endnu mindre morsomme Finn N.

Det var Plovmands tur til at udgyde blod, men i modsætning til Ohshit gik han mere sophistikeret til værks, han overfaldt Finn N. bagfra og bandt ham som et svin, hvorpå han proppede hans hals fuld af brugte busklippekort mens han skreg "Sig JADAK min BITCH, sig JDAK min Bitch, sig JADAK BITCH!!!" indtil asenet var kvalt i sin egen joke, for som Plovmand sagde da han tørrede sved, galde slim og blod af hænderne, at det allerede skulle være stoppet den gang.

Endnu en gang, og ja det er 3 gang, for sådan er julekalendre og æventyr nu en gang, så de i disen en skallet yngling, som de alle kendte fra TV som Jes D. og her var ingen pardon eller fordeling, det for frem som i et kor, og hakkede lys på ham med rustne teskeer fra et nedlagt forsmalingshus, Jes D. hylede som den arrogante hund han er, men lige lidt hjalp det, de syv gravede i ham, som fede bumsede singlepiger graver i Hagendass efter endnu en mislykket diskoteksaften, hvor de endnu en gang gik alene deprimerede hjem mens de drømte om at Robbie W. kom forbi og løftede dem ud af deres misery. Inden længe var Jes D. skrællet af til benet, de havde dog levnet hans grimme knold til sidst, så hans hjernebark registrerede maksimalt af smerten. De lod hoved og skelet ligge til fuglene og ådselsæderne at fornæje sig med.