torsdag den 3. december 2009

9. December – kro eller nootybar, et skænderi.

De syv vandringsdværge holdt formiddagspause i en grøft, medens Frille ivrigt studerede sol, måner og stjerner, GDPS (Global Dwarf Position System) og Michellinguiden. Frille kaldte til orden, samling og afstemning, og fremlagde to forskellige pausemuligheder. ”Dear Dwarfs, vi kan vælge at besøge den lokale nootybar Den Bare Røv, hvor der hænger dollars fra enhver trussekant, og lapdance er halvpris for dværge, fordi der går to på en, eller vi kan tage på den lokale kro Den Savlende Kamphund, der er indehaver af 11 Goodyearstjerner og serverer verdens eneste hotdog med cheddargratineret kaviar?”. Vellysten ville selvfølgelig se den bare røv, hvorpå Ohshit resolut smed bukserne og sagde ”Værsgo her er den!” Vellysten kiggede så lystigt at Ohshit, hurtigt fik trukket bukserne op igen og udbrød ”ka’ han nære sig ka’ han!!!”.
Snavpot der havde notorisk ædeflip af helt åbenlyse årsager, var selvsagt klar på at sluge buffeten på Den Savlende Kamphund, og kunne ikke se hvad en bar røv ville gøre af underværker for nogen, og så var han i øvrigt sexuelt afholdende, hvilket hans lille virgin-promise-purity-ring (og nej det er ikke opdigtet, man går med dem i USA) indikerede. Vellysten blev olm og udbrød ”Dit sexforskrækkede flomme fromme fjols, hvis ikke jeg snart ser en bar røv, gør jeg noget ved den buffet din ynkelige undskyldning for forestillingsevne, ingenlunde kan forestille sig, om du så røg al tjald i hele verden gange 1½!”. Snavpot, der medens Vellysten havde svinet ham, var taget en tur længere ind i sine egne tåger, takket være en stor klump sort marokko, fniste bare og sagde ”Du sa’ nums’!”. Vellysten rystede opgivne på hovedet og satte sig i grøften med sit blad ”Dwarfs with muffs”.
Frille rømmede sig, og gjorde sig til talsmand for Den Svalende Kamphund, og da flertallet altid var med Frille, om de stemte eller ej, vandrede de ind i den lille hundegård, der omgav Den Savlende Kamphund, Vellysten gik bagerst og surmulede, men da han så buffeten lyste han op som en kvindelig håndboldspiller der ser en pigespejdertrup på hike. Der var alskens lækkerier for en dværg. Poserede dværghønseæg, små grå, cocktailpølser, minisandwiches, juniorburgere, friterede dværghamstere og alt hvad man kan lave i en mikro-ovn, for som dværgenes kogebøger altid indleder og afslutter med ”Småt er godt!”, altså når vi snakker om mad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar