mandag den 21. december 2009

21. December - På job i callcenteret

Turen på casino havde kostet det ligblege af AGF-fan, og derudover havde en små 20 dages rejse da også gjort sit markante indhug på de syv fordærvede dværges beholdning af øre og løsøre, så Frille foreslog at de ringede til Vikar-bureauet "DwarfPower - vikarus und rekrutterung" for lige at smide resultatet af en dags daglejerindsats ned i pungen.
DwarfPower kunne meddele at man lige stod og manglede 6 it-supporter og en piccoline, sidstnævnte opgave tilfaldt selvfølgelig Dumpet, for når man ikke kan stoppe sin egen bon, er ens it-kundskaber sandsynligvis begrænset til at trykke på on/off på en kaffemaskine, iøvrigt den opfindelse siden hjulet med størst værdi for menneskeheden.
De øvrige seks finurlige væsner, indfandt sig derfor hurtigt i it-callcenteret hos TDC-YouDontSee. Frille fik det første opkald fra en TV-kunde hvis 11 unger de sidste to timer havde skreget deres lunger ad led, i en sådan grad at flere af dem havde oplevet en egentlig fibersprængning i lungen, hvad de pågældende iøvrigt var døde af, men så sparer man jo de julegaver. Årsagen til den vilde skrål var at deres lille listige youseebox var brændt af, hvilket hang sammen med at en af lorteungerne havde ment at boxen lignede et vaffeljern, og derforhældt maskineriet med dej. Frille, der var ikke bare den vidende, men også den tålmodige type, bad moderen om at genstarte boxen, hvorefter han helt i callcenterbranchens ånd, smed røret på.
Ohshit fik en kunde igennem der ikke kunne komme på internettet, Ohshit bad hende genstarte hendes computer, hvortil kunden svarede "Genstarte hvad?", "Ja den computer du skal på nettet med!", kunden spurgte "Hvad er en combusta for en hat?" Ohshit rystede opgivende på hovedet brølede "Idiot!" ind i røret og smed på.
Plovmand fik en teenagedreng igennem, hvis browser vedblev at fryse hver gang han forsøgte at downloade filmen "Britney Spears getting some XXX", og han sad nu alene hjemme seksuelt frustreret med bukserne nede om knæene og en køkkenrulle indenfor rækkevidde. Plovmand forstod til fulde hans frustration, og hooked den uforløste teenager op på en peer-to-peer løsning og overførte videoen fra Vellystens USB, hvor al celebporn i hele verden var samlet.
Vellysten tog ikke telefonen, for når man nu endelig havde fingrene i internetforbindelse, var det på tide at få opdateret sine porncasts.
Snavpot havde taget sig en lur, men var nu igen på telefonen, og første opkald var fra hans mor som ikke kunne forstå at hun ikke kunne varme sin crossiant i USB-stikket, for alt der tenderede at ligne en skærm, var i hendes verden en microovn. Snavpot forsøgte tålmodigt at forklarer hans maskinstormer af en mor, at der fantes mange forskellige elektriske apparater, microovne, blendere, dildoer og computere, og det havde hver deres funktion, hans moder replicerede kvikt, hendes alder taget i betragtning "Hvad er en dildo, og kan man varme sin crossiant med sådan en?" Snavpot knaldede sig selv hårdt i hovedet med tastaturet, og forsøgte at kvæle sig selv i ledningen til headsættet, af bare indre rødmen og ærgelse over at brugt lige præcis dildo som et indskudt ord i en sætning, for det er en af de ord mennesker naturligt hæfter sig ved, da det af en eller anden grund er behæftet med en iboende konnotation der bare råber til himlen om nærmere udlægning. Tænk bare hvis H.C. Andersen havde skrevet den lille pige med dildoerne og ikke svovlstikkerne, så ville han være lige så kendt som Harry Potter. Men til sagen, Snavpot forsøgte stammende at forklarer moderen hvorledes en dildo var et internationalt anerkendt produkt til brug for ensomme kvinder, og kvinder med ringe udstyrede mænd, hans mor forstod ikke en bjælde, men ytrede at hun ville få fat i en og se om den kunne gøre noget for hendes crossiant. Da Snvapot var færdig med at kaste op af væmmelse i en nærtstående skraldespand, tog han en rygepause.
Frille var godt i gang med inbound opkald nr. 234, kaldsstatistikken var god, servicen lav, men så fik Frille pludseligt kunden fra helvedet, en tidligere ansat der selv kunne alle svarene, men alligevel ikke kunne få det til at virke. Inden Frille fik indførte så meget som det yderst ydre en et enstavelsesord, var han igang "Du kan godt spare dig både at forsøge genstart og smide på, og jeg HAR noteret dit navn, hvis du gør!", Frille reddede sig dog, da han kom i tanke om at han jo bare var løsvikar, og kylede demontrativt røret på, medens han råbte "Og navnet var FRILLE!".

1 kommentar:

  1. AGF, TCD, Britney Spears, H.C.Andersen og Harry Potter.
    Det slår alligevel Smølfemassakren!

    Keep em' comin'

    /Jackson

    SvarSlet